- sundhed
- sund mad
- motion
- helsedrikke
- grøntsager
- vitaminer
- sukker
- fedt
- fitness
- kalorier
- kalorie optælling/skema
- vægt
- Fastfood
Dette er vist ikke første gang jeg har måtte indrømme, at jeg ikke er en af dem som er gode til at blive ved med at holde fokus, blive ved planen osv. Nope - jeg er PIV dårlig til det.
Jeg læste mig engang til, at det så måtte betyde at jeg ikke brændte nok for det. Tja.. det kan der vel være noget om.
Kender du det mon selv? Hvordan er du ? Er du god til at holde fokus, god til at blive på stien og være sund? Eller er du mon ligesom mig en af dem som hurtig tager en lille omvej så snart chancen byder sig ??
Ex så var jeg i en periode super god til at veje grøntsager op & kød klar til at spise til frokosten (og endda tage det med på arbejde), jeg spiste det afmålte morgenmad (og de produkter man burde for at være "sund"), samt min aftensmad på hverdage var også helt i skabet. Jeg lod mig selv synde på weekend aftener og drak vin til maden, samt fik lidt dessert på de aftener vi havde gæster.
SAMT .. jeg lå troeligt 3 gange om ugen og lavede øvelser på min bold hjemme i stuen.
Skønt og flot ikke ? Jeg var da også motiveret og kunne se at jeg vægt mæssigt tabte mig (1 kg.. ha ha ha, men fair skal være fair - jeg kunne se vægten ændre sig, dog var det 1 kg over 1 mdr og på en uge var det tilbage igen.. ) men efter 1 mdr gik jeg død i det.. præcis hvorfor ved jeg faktisk ik. Det kan undre mig lidt, men lige pludselig tog den ene dag den anden hvor jeg ikke fik lavet mine øvelser, og inden jeg fik set mig om var der gået et par uger og så er løbet ligesom kørt for mig. Så er det svært at komme tilbage til det igen. Motivationen var helt væk.
Jeg forsøgte efterfølgende at få lavet mine "madpakker" (ref grøntsager og kød) og spise fornuftigt på de andre måltider også, men det holdt heller ikke. Nok også godt demotiveret af mine kollegaers konstante spørgen om jeg var på kur siden jeg selv havde mad med.
Det er også en udfordring ikke at tage det mad som står klar til én (vi har en super god kantine ordning som man ik kan lade være med at betale til - obligatorisk :-), så det gjorde mig også "slap" og var med til at jeg gav efter...
Ha ha ha ... eller skal jeg mon bare en gang for alle indrømme at jeg STINKER til at holde koncentrationen om tingene i længere tid ad gangen ??? Det tror jeg nok lige jeg må !!!!
Jeg ville ønske jeg kunne være en af dem som skrev spalte op og spalte ned om hvor god jeg har været til at spise dit og dat, hvor meget jeg har fået motioneret, hvor hurtigt jeg var til det, hvor fantastisk jeg føler mig osv osv. MEN... de slags indslag ser du jo ikke mange af på min side. Næ nej - for jeg er en af dem som faktisk meget hellere vil bage en kage, nyde at se andre spise den og få deres feedback (naturligvis spiser jeg den også selv - come on, jeg er jo ikke blevet helt frelst) og lave god mad til mine gæster. Gerne en 3 retters med god vin til ved siden af. Jeg ELSKER mad !
Så i stedet forsøger jeg at acceptere mere og mere at min krop ser ud som den gør, min vægt står på det den gør, jeg nyder min mad, jeg nyder min sport og det sport jeg får dyrket og så synder jeg gerne når jeg kan.
En dag sagde jeg endda til en veninde "gid jeg bare kunne spise som jeg har lyst til"... hun grinede lidt og svarede "men det gør du da vist allerede, gør du ikke?". Tjooo.... bum bum gør jeg det ? Måtte lige mærke efter og jo - det gør jeg sørme.
Har jeg lyst til at spise pizza, eller tage på McDonalds, spise en is, spise en kage, drikke sodavand, grov æde lækker sund salat så det står mig ud af ørene, jamen så gør jeg det.
Det er lige præcis det jeg mener med, at jeg ikke er frelst. Jeg bliver det nok heller aldrig og det kan jeg sagtens leve med.
Så buttom line er : Jeg bliver draget af at læse div blogs, bøger, blade, kommentarer omkring sundhed/velfærd (og alle de nævnte punkter ovenfor)
MEN jeg ved også godt jeg alligevel ender op med at gøre præcis som JEG HAR LYST TIL ! og er det ikke sådan livet skal være ? At man skal passe på sin egen krop ? Du vil måske mene, at jeg så ikke passer på den når jeg kan finde på at putte McDonalds mad i munden, men tja det er jo i min egen interesse, så lad mig bare :-)
Mht at gøre ligesom man har lyst til, så kan jeg kun sige at jo det gælder meget i livet, men der er altså også tider/steder hvor man er nød til at være mindre egoistisk og ikke helt så "navle-beskuende" som man måske ellers har tendens til at være, men det er et helt andet indlæg. Den tager vi en anden dag :-)
God fredag til jer alle. Nu vil jeg nyde en aften med kæresten inkl gode bøffer, grøntsager, en bif tur og så lidt popcorn til... Det er min fredag aften - nyd din :-)