Hænger sundhed sammen med alder ?
Kan der drives en parallel mellem ens alder og om hvordan ens egen krop opfattelse er ?
Det første vil jeg sige nej til, nr 2 er måske en lidt mere "tja.. tjo" og så alligevel ikke.
Jeg kan til tider føle mig "gammel" når jeg bevæger mig rundt i blog land og ser at diverse blogindehavere gerne ligger i alderen 17-23 år (jeg fylder 34 til vinter) og kan ikke lade være med at tænke "hvor er alle vi gamle henne?". Er det fordi, det at blogge kun praktiseres af et yngre pulikum eller synes de lidt ældre ikke, at man skal skilte med sig selv og ens holdninger eller hvad er det som gør at der er flest yngre "skribenter" ?
Jeg ved det ikke og det betyder heller ikke noget - jeg kan bare ikke lade lidt være med at tænke om det med alder, blog indlæg, træning, fokus på sund kost osv florere mere mellem de "yngre"??
Med risiko for at få "en over nakken", så er jeg dog nød til at komme med min egen holdning til sundhedsræset. Jeg synes det er skræmmende hvilken udvikling det går i. Jeg ser ikke særlig mange ældre (igen hvorfor? Er det fordi jeg ik er stødt på dem endnu? Er de derude et sted?), som blogger om deres træning, kost, motion, opskrifter osv.
Er det for stor en trend indenfor de unge som endnu ikke har så meget livserfaring? Ja du vil nok mene, at du har det i en alder af 21, men tro mig... jeg tænkte det samme og jeg vil være total gammel klog den dag idag og sige, at nej det har du ikke. End of story.
Livserfaring kommer med alderen.
(jeg er til tider selv ved at kvæle min kæreste når han kommer med et eller andet om "da jeg var i din alder..." eller "hvis bare der var nogen som kom og fortalte mig det jeg kan fortælle dig nu, med min erfaring".bla bla... så det skal jeg nok lade være med at sige :)
Jeg kan ikke lade være med nogle gange at sidde med fornemmelsen af at jeg er dum... Doven, lad, fed osv.
Hvorfor ? Jo denne følelse sniger sig engang i mellem ind når jeg læser indlæg eller ser billeder af folk via instagram som står op kl 5 om morgenen for at træne og så træner igen senere samme dag. Jeg ved ik om jeg ville have gjort det hvis min situation var anderledes. Dvs hvis jeg var yngre, boede alene, var uden barn osv. Det tvivler jeg på. Jeg tror det handler om både vilje, indsats, indstilling og interesse.
Alle de ovenstående ting må jeg siges at mangle. Hvorfor bliver jeg så ved med at punke mig selv for dette og ikke bare ser at komme igang?
Jeg ville skam ønske at jeg kunne lade være (det gør jeg heldigvis oftere og oftere - det tjener jo ik et godt formål at være for unødigt hård ved sig selv), men hvad pokker er der med os kvinder? vi må jo et eller andet sted elske det???
Ellers bliver man da vel ik ved vel? bum bum..
Som citatet siger - jeg er nød til at behandle mig selv godt både indvendigt & udvendigt, men også mentalt for hvis jeg tillader mig selv alverdens negative tanker, så invitere jeg jo også omverden til det samme - ikke sandt ?? :-)
Det at træner 2 gange dagligt, stå op kl meget tidligt om morgenen, spise hvad der svarer til ens hånd pr måltid osv - det er bare ikke mig.
Min holdning er, at det er noget man skal passe på man ikke kommer til at fokusere FOR meget på. Det med at have en sund livsstil er helt ok, bare pas på at den ikke tager overhånd.
Jeg synes det er skræmmende at der er kommet en sygdom hvor du kan gå hen og blive FOR sundhedsfokuseret. Det er ikke længere kun bulimi, anoreksi men nu også ortoreksi (eller faktisk også megareksi, som handler om når man fokusere mest på at blive større mht muskler og mindst muligt fedt procent.. på en usund måde).
Det er skræmmende, så mange som snuser til sygdommen ortoreksi. De fleste tænker "jeg er ikke syg, jeg lider jo hverken af bulimi og jeg er slet ikke anorektisk for jeg spiser jo "meget" mad...."
Det er jo bare ikke sådan at landet ligger. Jeg synes det er godt at Fit4livin tog emnet om "kan man være for sund" op for jo det kan man.
Alle os der er på instagram bør tænke på hvordan man påvirker andre og måske inspirere andre. For pt er den en fin balancegang mellem negativ indvirkning (stress/negativ/mindreværdsfølelse osv) og inspiration.
Jeg lider ikke selv af nogle af disse sygdomme, så jeg kan ikke sætte mig ind i hvordan folk tænker, men jeg kan kun sige at det må være forfærdeligt hårdt på alle tangenter, at lide af hvilken som helst af dem.
For et godt stykke tid siden så jeg, at Iform havde lavet en lille oversigt over hvad der havde været "oppe" gennem tiderne og der er ingen tvivl om, at jeg synes at det er en smule belastende
(jo det synes jeg.. for der er hele tiden noget nyt på vej) så hurtigt noget nyt kommer på banen indenfor sundhed.
Som min kæreste en dag klogt kommenterede "der findes 117 sider på internettet omkring slankeopskrifter, motionsforslag, hvordan du taber dig bedst/hurtigst og du kan læse alverdens bøger, magasiner og blade omkring dette emne. Hvis det virkelig var så simpelt så ville der ikke være salg i det!!!"
Lidt stof til eftertanke synes du ik ??
Hvad er din holdning?
Bliver du provokeret af mine holdninger? Er du enige i noget af det? Måske uenig ?
Kom endelig med dit budskab :-)
To be continued.....