onsdag den 25. september 2013

Er det snart weekend ?

I disse dage er min kollega på ferie (og hvem der ikke drømmer sig væk til en pool eller skøn sand strand og masser af varme ? Bare det at være udenlands... suk,) og jeg har så varetaget en del af hendes opgaver.
Synes det er skønt at man kan være der for hinanden i ferie tider, men for pokker hvor det også kræver en del energi.

Dage med arbejdsopgaver som jeg laver alt alt for sjældent og en masse "ildebrande" at slukke (opgaver som er total krise og skulle være løst igår eller om ikke andet så her & nu med et total smart outcome til ingen penge.. øhhhh... krævende ? Ja). Så jeg er en smule bombet i hovedet.

Det er så her, at jeg burde have fundet ekstra tid til at træne lidt. Komme af med noget af al den indebrændte energi som ophober sig i løbet af dagen, men som nævnt, har der været 2 dage med info møder på de evt kommende skoler (shit.. min dreng skal starte i skole til sommer ??.. hvordan skete det lige ?? ), der har ikke været meget ekstra tid. Nej jeg står ikke op kl 05.15 for at træne. KL er som regel 24.00 inden jeg ligger i min seng, så morgen træning er udelukket og jeg trænede på et tidspunkt fra kl 21.30-22.30 men min søvn blev mega påvirket af det. Eller rettere sagt, jeg sov som regel næsten ik efterfølgende pga endorfinen i kroppen. Såååå nu må der findes tid i "dagligdagen".
Dette er IKKE en klage sang - jo det kunne meget vel lyde sådan, men det er bare min måde at sige til mig selv, at der er en grund til at jeg ikke altid når min træning og jeg forsøger IKKE at punke mig selv for hårdt over det.

I morgen er første dag med lidt ekstra tid og den skal helst sikkert bruges til lidt motion. Om det så bliver den der gå tur eller om jeg få kridtet skoene og rent faktisk løber - det har jeg ikke besluttet mig for endnu. En ting er sikkert - jeg sidder ikke stille i 50 min og tjekker div. media og forspiller den chance mens sønnen hopper rundt til gymnastik !!!

I disse dage kunne jeg godt drømme mig væk til en ferie sydpå, et spa ophold eller bare noget helt andet som ikke indeholder arbejde.. he he...

Nå alt dette er sagt, så er det værd at huske på at smile, slappe af, nyde livet, nyde nuet, nyde at du faktisk er i live og har det helt skønt trods alle de små dumme ting som kan forstyrre din hverdag og som du garanteret tænker "men de er alt afgørende for mig".

Jeg gør det samme. Specielt de dage hvor jeg ynder at bære rundt på mit kors..... ha ha
Kors - ja kors.. du ved ligesom Jesus. Min veninde fik engang en kommentar fra hendes mand, efter hun brokkede sig og pev over sit meget "hårde liv", at det var da noget af et kors hun bar rundt på der. Lige til at blive hængt op på. Ved ikke om du kan se det for dig - dig selv slæbende rundt med et kæmpe trækors over ryggen som er 2-3 meter højt, giga tungt ! Du ved - ligesom alle dine bekymringer og ulidelige ting i livet.
(håber du kan se det for dig - det er en skæg tanke når først den har rodfæstet sig.. den får os tit til at grine når den ene piver lidt for meget og har total meget selvmedlidenhed - så får man gerne af vide.. nåå ja.. jeg kan godt se korset.. det er jo helt gemt af vejen der bag dig - total til at overse. not !)



Source : pinterest.com

Når dette er sagt, så har jeg selv brug for ovenstående - til ligesom at komme tilbage på rette tanke gang. 
Fokuser på det som jeg KAN ændre, smile til dem jeg møder, gå MEGET tidligere i seng, have skønne samtaler med min kæreste/mor/veninde & skrue helt op for musikken i bilen eller danse skørt rundt på stuegulvet og bare komme ud med det. 

Der skal som regel ikke så meget til. Min hjerne er helt kogt efter de sidste par dage og proppet med en masse info om diverse skoler, som man alt for hurtigt skal tage stilling til, og som man for alt i verden ik vil vælge forkert. 
Engang i mellem synes jeg det er store valg man skal tage på andre vegne - ex ens børn. Man vil dem altid det bedste, men er man altid sikker på at man rent faktisk vælger det bedste for dem ? Nope - men vi må forsøge. Gøre vores bedste og håbe på det bedste - man kan vel ikke andet, kan man vel ??

Hvad får dig til at stresse af? 
Er der ting som du fokusere på for at komme ned i gear, afstresse eller bare for at ændre din sindstemning? 

 

Ingen kommentarer: