fredag den 11. juli 2014

Det gør da lidt ondt....

Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at det på ingen måde påvirkede mig at se når der er følgere som falder fra.
For det gør faktisk lidt ondt hver gang. Jeg bliver lidt trist, og kommer straks til at tænke "gad vide hvad det er jeg har skrevet som de ikke kunne lide???" og så kan jeg ellers sidde og bruge en god tid på at tænke over det.
Nogle dage er det "værre" end andre. Jeg vidste f.eks godt at da jeg annoncerede at jeg var gravid så ville der med stor sandsynlighed falde nogle fra.
Jo tak - det gjorde der skam også og selvom jeg havde regnet med det (for jeg tror at I måske er en del derude som ikke alle synes det er lige interessant at læse om og det er jo helt ok) så gjorde det mig nu alligvel lidt trist til mode.

Dog er min blog en del af mig, og lige pt er mit liv formet således at jeg jo render rundt med en baby i maven og dermed har fokus liggende lidt andre steder end inden.
Som skrevet 117 gange før, så har jeg måtte skære ned for træningen og til sidst helt udelukke det. (stort set - jeg har trænet meget minimalt og ikke noget som jeg betegner som værende noget særligt)

Jeg tænker som regel lige over det en stund - det med at der er folk der er hoppet fra, men jeg vender altid tilbage til at være tro mod mig selv først og fremmest og dermed blive ved med at poste indlæg som jeg hele tiden har gjort. Nemlig udfra hvad jeg har på hjerte og hvad jeg går og tænker på, og ikke udfra hvad andre skriver om af indlæg.
Ofte kan jeg blive inspireret af et indlæg jeg har læst, som så skaber tanker i mit hovede. Tanker som jeg så skriver her, men det er jo absolut ikke alle indlæg som skabes på dette grundlag.

Som så mange andre bloggere så har vi jo perioder hvor vi nærmest er fyldt til randen med blog indlægs ideer - andre gange er vi ikke. Jeg er lige sådan. Så når der er længe mellem indlæggene så er det enten pga jeg prioritere min tid anderledes eller at jeg bare ikke lige har noget på hjerte.
Jeg synes der skal være plads til begge.



Jeg synes dette siger det meget godt - nemlig at livet er for kort til at gå rundt og være for usikker (på sig selv, på andre osv).
Jeg bliver derfor rørt, trist og eftertænksom over at se at folk falder fra, og for en kort periode kan det også sagtens gøre mig usikker på om jeg overhovedet bør forsætte med at blogge, men jeg elsker det. Jeg synes det er fedt at skrive forskellige indlæg, komme af med min tanker, tømme mit hovede, ligger opskrifter op eller skrive op hvad jeg har trænet sidst osv.


Så jeg kommer sørme til at forsætte lidt endnu. Jeg håber du forsat vil følge med og TUSIND TAK fordi du stadig er her!!! Det betyder faktisk rigtig meget for mig :-)

Det at blogge gør jo mig glad og forhåbentlig gør mine indlæg også dig glad!!



Ingen kommentarer: