Nåede da vist lige at komme med gårsdagens indlæg om ingen stress, og så kom der ellers en udmelding om nedlukning af endnu flere ting. Heribland storcentre.
Jeg nåede lige at få lidt sved på panden over dette, da jeg ellers havde planlagt at skulle en tur ud i weekenden og have købt de sidste par gaver. Specielt til mine niecer som ikke var fikset overhovedet 😮 men men... heldigvis havde min søster nogle gaver som kunne være fra os, og jeg havde allerede købt gaverne til mine drenge fra dem, så det var fikset.
Jeg tror internettet var rødglødende igår aftes efter Mette's udmelding, og personligt var jeg da også lige inde og bestille 4 gaver. Jeg håber på at de dukker op inden jul. Det burde kunne lade sig gøre da der jo er 1 uge endnu, men med den ekstra tralvhed, så ved man jo aldrig.
Så jeg er rimelig ok med hvad angår gaverne. Jeg føler at jeg er med. 😊
Det næste bliver at begge børn er hjemme fra fredag og til efter nytår. Det bliver hyggeligt, men også en smule "stramt" idet, at jeg kun har fri de sidste 2 arbejds dage i dette år - d. 29 & 30/12. De andre dage skal jeg arbejde. Heldigvis hjemmefra, så måske jeg allerede i weekenden skal tænke over ting de kan lave, SAMTIDIG med at jeg sidder og arbejder, og ellers så må der desværre være ekstra Ipad tid i de dage. Spørg mig om jeg får dårlig samvittighed over det - det gør jeg da, men jeg kan ikke trylle en ekstra ferie frem. Desværre - det havde ellers været dejligt 😉
Vi klarede en fuldstændig nedlukning i marts måned - så kan vi også igen. Det er rigtig surt og trist, og jeg tør slet ikke tænke på hvordan det stiller os økonomisk som land, men jeg frygter for det.
Vi skal dog huske at tage en dag ad gangen. Mere kan du alligevel ikke påvirke. Dagen igår er gået, og dagen i morgen er ikke kommet endnu, så brug energien på dagen idag.
billedet er fra pinterest.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar