Hip hurra til lille mig - jeg har nemlig fødselsdag denne weekend! Så det skal fejres med god mad og familien.
Vi starter morgenen ud med brød fra lagkagehuset. Ikke fordi jeg kun kan lide deres brød, men selvom de koster kassen, så er de bare det bedre end brødet fra de andre bagere i byen. Så morgenbrød derfra inkl en crossaint!
Nøj hvor jeg kan glæde mig til den allerede nu. Jeg er lidt vild med crossainter og gad godt spise dem lidt oftere end jeg gør, men du ved alt med måde og så skulle der være andet jeg undlader. Lige på min fødselsdag, så er det nok den eneste dag hvor jeg ikke undlader noget.
Aftenens menu bliver f.eks
- Tun mousse med friskbagt surdejsbrød
- Steg der har været sous videt hele dagen, inkl flødekartofler og en lækker omgang salat.
- Chokolademousse
Jeg har ikke fået flødekartofler i 100 år føles det som, så det skal vi have. Mht desserten - jeg ELSKER chokolademousse, og når den også er super nem at forberede, så er det helt klart det vi skal have som dessert.
Hvis det ikke var fordi jeg fik en pludselig lyst til tunmousse, så havde vi nok fået disse basser - nemlig hummer.
Jeg elsker også champagne og overvejer om vi skal have lidt af det også. Hvis vi skal, så har vi fundet denne lækre én, som blev introduceret for os til en konfirmation. Den smagte så godt, at den måtte vi lige have 6 flasker af. Aldrig gå ned på champagne!! 🍸
Sidste weekend var vi jo til stævne bassen og jeg. Det var en super god oplevelse, og selvom vi ikke vandt, så havde vi nogle rigtige gode ridt. Jeg vidste godt, at vi ikke ville kunne vinde i den ene klasse, men jeg indrømmer at jeg havde troet vi havde en bedre chance i klassen dagen efter. Det kan man bare aldrig vide sig helt sikker på, og selvom vi var gode, så er der helt klart ting som skal forbedres, men det er jo kun fedt for så er der noget at træne på! Når det er sagt så havde vi virkelig en god stævne debut. Første dag red vi til 63% og dagen efter hed den 67,7 % så det kan man ikke være utilfreds med.
Bassen var også en rigtig engel at have med at gøre i de de dage. På intet tidspunkt blev han umulig eller vanskelig. Det var mere som om han godt fornemmede, at nu skulle vi ud og være gode sammen.
Rigtig god weekend når du kommer dertil!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar