torsdag den 3. december 2020

Fredags favoritter og planer for weekenden #11

Endnu engang er ugen fløjet af sted. Nu er vi allerede i december og vupti så er dette år gået. Et meget anderledes år hva? Det er skørt at tænke tilbage på hvor anderledes 2020 har været. Forhåbentlig så bliver 2021 mere som "det plejer" og inkludere ikke helt så mange restriktioner eller mundbind. Man kan jo håbe. 😉


Derudover fik jeg meldt mig og bassen til vores første dressur stævne, som er her i december. Det er på vores egen gård, og man må ikke have nogen med til at hjælpe én. Plus at vi ikke er så mange startende i klassen, så på den måde kan de overholde de nuværende Covid-19 regler. Jeg er bare glad for at kunne få lov til at melde til start. Jeg kan få sommerfugle i maven over at tænke på, at vi skal starte, men jeg forventer på ingen måde at vi vinder noget. Der er rigtig mange super dygtige heste og ryttere på gården, så vi kommer nok til at ligge enten sidst eller næstsidst i feltet, men man skal jo starte et sted og jeg kommer jo ingen vegne ved ikke at prøve. 

 

Jeg begynder så småt, at have lyst til at pynte lidt op til jul, og jeg er startet på at købe kalendergaver til ungerne. At jeg så pt kun har købt 9 ud af 24 til den lille og 2 ud ad 4 til den store... det er der ingen som tæller vel.. 😆 

 

Hvert år laver vi vores egne juledekorationer med et kalenderlys i. Begge børn laver hver deres, og jeg synes det er hyggeligt at se hvordan de selv pynter dem, og så er det bare en dejlig tradtion at have. De elsker det også og spørger så snart de ser gran i butikkerne. Vi har derfor igen i år lavet juledekorationer. Nedenfor er en af dem fra sidste år. Det er måske kun moderen der synes de er flotte, men sålænge de hygger sig med det og også selv er stolte over resultatet (jeg er altid stolt over hvad de laver), så er missionen fuldført. 😊



Ved ikke helt om man skal kalde det en favorit eller forbandelse.... men hver gang jeg går i butikken "Normal" så får jeg ALTID brugt for mange penge. Tag bare her sidst. Jeg skulle kun købe en ny hårskum og evt ny shampoo/balsam. Det burde ende med at koste under 100 kr ikke sandt? 

Fortæl mig så lige hvorfor jeg ender ud med at køber mange andre ting, som ex mere hår-dutti-ting, flere nye neglelakker og tandbørste hoveder til el tandbørsten? Med andre ord fik jeg lige knaldet 500 kr af på en tur i "Normal".. omg!!



God weekend når du når dertil


Ingen kommentarer: