fredag den 30. oktober 2020

Fredags favoritter og planer for weekenden #8

 Som nævnt i et indlæg tidligere i denne uge, så kommer vi ikke ud og rasle til Halloween. Jeg nævnte også hvilke ting jeg havde i tankerne vi kunne lave i stedet, og i skrivende stund ved jeg ikke nærmere om hvad vi ender med. Måske det hele - måske intet af det. Eller måske noget helt 3.


Det har været en hektisk uge. Hold nu op. Jeg har været hjemme sent (fordi jeg i denne uge har været inde forbi arbejdet og ikke arbejdet hjemmefra i de dage), og har ikke kunne nå at træne når jeg kom hjem, inden aftensmaden skulle laves osv.
Jo naturligvis var der tid til at træne efter aftensmaden, men jeg har simpelthen været død træt og haft en del hovedpine. Jeg har ikke orket det. Onsdag aften valgte jeg at slappe af med tæppe, tøsefilm og en lille håndfuld slik på sofaen fremfor træning. Har jeg dårlig samvittighed? Nej ikke lige denne uge.

Jeg går ind for at man skal holde sine rutiner (for det er dejligt for ens hjerne ikke at skulle tænke for meget over det), men jeg går også ind for at man skal lytte til hvad kroppen vil/fortæller. 

Denne weekend skal jeg have trænet lidt og jeg ved at energien også vil være der, for når jeg holder en del trænings frie dage, så er motivationen hurtigt tilbage til mere træning. 


En af tingene ved den her corona tid, er det med, at vi arbejder meget mere hjemmefra. Vi startede jo ud med slet ikke at måtte komme ind på sit arbejde, og det kørte min arbejdsplads med i lang tid. Der er så langtsomt blevet åbnet lidt op for at vi kan komme lidt på kontoret. Jeg har været en af dem som har benyttet sig af dette. Jeg synes det er rart at kunne begge dele, men jeg er virkelig også fan af at arbejde hjemme. 

Jeg er super glad for at være hjemme specielt på de dage hvor mailboksen nærmest springer af ubesvarede mails, og to-do-listen er hammer lang. Der er det en befrielse, at arbejde hjemmefra. Jeg vil gå så langt at sige at det er en favorit at kunne arbejde så meget hjemmefra.


En anden favorit er denne ret, som vi lavede i løbet af ugen. Den kan næsten ikke blive nemmere end det.

Pasta med ristede svampe, rød løg, lidt fløde og masser af parmesan ost. Jo jo også lidt salt & peber, men det kommer jo altid i.

Mums - den var super lækker, og den smagte af noget selv med de få ingredienser. Den tog seriøst ikke mere end 15 min at lave, og så mættede den godt. 

Du vil nok erfare, at mad billeder vil komme på disse indslag. Både fordi jeg elsker mad, men også fordi jeg elsker at lave maden.

Den sidste favorit jeg vil nævne idag er træning via Youtube.com

Jeg synes virkelig der er meget godt. En masse gratis træning og en masse fine serier af programmer som giver sved på panden. Lige for tiden kører jeg Heather Robertson og hendes videoer igennem. Jeg vil endda snuppe en her om lidt, for som skrevet ovenfor så har denne uge har været sløv hvad gælder hjemmetræning og det går ikke. Det dutter ikke at komme ud af den gode rutine jeg ellers lige var kommet i.

Så jeg må igang....

Kan du nu have en rigtig god weekend !

torsdag den 29. oktober 2020

En anderledes Halloween i år

 Nu ved jeg ikke hvor meget du plejer at gøre ud af Halloween, og jeg tænker, at det er meget forskelligt hvad folk gør. Personligt, så plejer vi kun at lave græskar og så på selve dagen har jeg været ud med børnene og lave "trick or treat" hvor de har været klædt ud.

Det bliver der jo ikke noget af i år - det med at gå fra dør til dør. Vi plejer ikke at pynte vildt op med diverse Halloween ting derhjemme, og jeg kommer heller ikke til det i år. Mest fordi jeg ikke orker at have det liggende og fylde på loftet år efter år. Så jeg er den slags mor... haha..

Dog synes jeg stadig at der skal ske lidt på selve dagen. Desværre er jeg ret tom for gode indput.


Hvis du har nogle gode ideer eller forslag til hvad man i år kan, eller måske hvad I gør hos jer, så kom endelig med dem.


Personligt tænker jeg, at vi laver en lidt sjov Halloween kage (jeg har set en mega god en som ser super klam ud da det forestiller en hjerne, så den har jeg lyst til at vi forsøger at lave). Måske laver vi en skattejagt i mørket med lommelygter - bare derhjemme i eget område. Altså ude i det fri, men bare lige i nærheden. Så vil jeg gå ud og lægge forskellige slik ting som de skal finde med hjælp fra mig. Vi lavede en i foråret og det var en stor succes!

Der tegnede jeg et skattekort og ved enden var der en lidt større pose slik som "præmie". Som sagt det var et kæmpe hit.

Måske laver vi noget kreativt derhjemme, men derudover har jeg ikke fundet på noget andet sjovt.


Så hvis du har Corona venlige ideer, så del endelig ! Jeg vil elske at høre hvad I har fundet på, og måske bliver vi inspireret til at gøre samme. 




Se hvor fine vores græskar blev i år. Vi har endda 2 mere som er blevet lavet efterfølgende. Den sjove maske passer jo spot on pt på Halloween. Den må gemmes til at blive brugt næste år hvor vi klæder os ud igen 😁

onsdag den 28. oktober 2020

Hvad jeg glæder mig til her i løbet af efteråret #2

 Efterår betyder jo også græskar sæson, og som altid forventer jeg at vi får lavet et par stykker. Det plejer nemlig gerne at være sådan, at når de ser de første græskar i butikkerne, så starter spørgsmålene om hvornår vi skal lave vores.

Jeg synes faktisk også det er enormt hyggeligt at lave græskars som kan stå udenfor. Det gør vi hvert år, og ungerne har også allerede sagt at vi skal igen i år. Jeg venter bare lige med at købe dem, og køber så tæt på Halloween som muligt, for med disse milde og varme temperaturer, så holder de virkelig ikke længe når de først er skåret i. 

Græskar betyder jo også mad med græskar i. Måske vi skulle have en omgang suppe den ene dag, eller bagte græskar stykker til som tilbehør til aftensmaden. Det er skægt, så populært græskar er i ex USA. Der spiser de virkelig græskar i alverdens afskygninger. F.eks en græskar smoothie, en græskar milkshake, eller alverdens kage versioner og naturligvis som mad "tilbehør" eller som suppe.

Jeg glæder mig også til at se naturen skifte farve. Det er så pokkers smukt synes jeg, når blandene skifter farve og som rytter, så elsker jeg at ride en tur i skoven og bare blive bombaderet med farveindtryk. 

Det er jo i et lidt andet tempo end hvis man er på gå ben, så det kan nogle gange godt opfattes anderledes. Det er lidt sjovt faktisk. For er man på egne ben, så kan man rigtig nulre af sted og sparke til blandene undervejs, hvorimod på hesteryg så flyver det meget af det lige forbi, men samtidig i en anden højde end gående. Det er ihvertfal bare 2 forskellige sanseindtryk man får. 


Det lyder måske skørt, men jeg glæder mig også til at kunne have lange bukser på, kjoler med strømpebukser og varme trøjer på. Ikke fordi at jeg ikke har nydt sommeren for det har jeg i den grad, men jeg synes at hver sæson har hver sine små ting som gør dem ret så dejlige. Sommertøjet er jo ikke samme som mit efterår/vintertøj, så det kan næsten føles som en ny garderobe man tager hul på (og så alligevel ikke for stod i morges og tænkte "arrgh... jeg trænger til nyt tøj", men er der ikke altid en undskyldning for at få nyt tøj?😆).

Jeg har også erhvervet mig lidt nyt tøj her over de sidste par måneder. Jeg forsøger at få lysere farver ind i min garderobe. Ikke fordi jeg ikke kan lide de mørke, men jeg synes det er et forsøg værd og jeg tror på at det vil gøre en indflydelse på mit humør når man tager det på.
Man kan da ikke være i dårligt humør når man har tøj som bare skriger lyst, sommer, glade farver og måske endda "her kommer jeg".. 😉😏







Billederne er alle fra Pinterest.com



fredag den 23. oktober 2020

Fredags favoritter og planer for weekenden #7

 Måske bemærkede du, at der ingen fredags favoritter var sidste fredag? Jeg valgte at holde helt fri og nyde familien. Jeg havde et par dage i efterårsferien hvor jeg havde taget fri. Det var skønt.

At jeg så lå små syg alle dage var knap så skønt, for det gjorde at vi ændrede lidt på planerne. Jeg forsøgte at koble af, slappe af og få drukket en masse the og godt med ekstra vitaminer i de dage. 

Vi fik jo stadig lavet en del, og vi havde nogle skønne dage. Vi var bl.a. på naturlegepladsen og grille pølser inkl brød over bål, fik leget en del og sluttede af med ristede skumfiduser som S'moores. Mest bare grillede skumfiduser, for det er det vi synes er bedst, men jo det blev også til et par S'moores. 

Vi fik lavet kastanjedyr (endelig!!) og andet kreativt med limpistolen. Jeg fik bestilt en kasse med lidt krea ting i som kom om fredagen, så det var helt perfekt. Jeg skal vist igang med at lave mig et lille lager, for der er sørme mange ting vi stadig mangler.

Vores vindues karm er pt pyntet fint med kastanjedyr og "rullinger" 😊 Så hyggeligt.


Denne weekend skulle vi have haft gæster på besøg, men de har aflyst. Æv æv. Vi kigger faktisk så småt efter hund, og jeg har overvejet om vi istedet så skulle tage et smut på besøg hos en avler her i weekenden i stedet. Det er en som ligger i Jylland, så der et stykke vej dertil. 

De fleste avlere kommer nok til at ligge i Jylland, men vi kigger nu også efter dem som ligger på Sjælland således, at transporten trods alt ikke bliver 1000 kr, bare for at kigge på evt kommende hundehvalp. 

Jeg vil på naturlegepladsen igen og lave bål og hotdogs - hvis vejret er til det. Det er så super hyggeligt på denne årstid når skoven er så smuk. Shit der var også nærmest propfyldt sidste weekend, men det var vel at forvente når vejret var godt og det stadig var efterårsferie. Den kommende weekend her håber jeg at der vil være færre derude, men man kan jo aldrig vide sig sikker, dog er den dejlig stor så man føler ikke man sidder i nakken på hinanden.

 

 Det at tage på naturlegepladsen passer perfekt med en anden favorit - nemlig efterårets farver!

 

 Det er jo i weekenderne vi har lidt mere tid, og det er faktisk super lang tid siden (vi har ikke fået siden vores sommerferie faktisk), så jeg tænkte at vi i denne her weekend skal have en af favoritterne. Nemlig pandekager. Man kan jo spise det med salat & kødfyld, med is, med sukker og syltetøj, med chokolade eller med noget helt andet. Det er vel kun en selv som bestemmer hvad man vil have i. Vi får det med mellemrum som morgenmad, men som sagt så har vi ikke fået det siden i sommers.

Så det er vel ok at få i denne weekend 😁

 

 
 
 
 
 
Det sidste bliver vores kastanjedyr. Jeg forsøger at være kreativ med ungerne, og jeg synes det går nogenlunde. Vi er slet ikke så kreative som så mange andre på sociale medier, men jeg har det helt fint med at det ikke er mig som opfinder det, men at det i stedet er andre, og hvor vi så bliver inspireret til at lave samme. 
Jeg så forleden hvor de havde lavet hjemmelavet "slim" som ik var slim, men en blanding mellem modellervoks og slim. Af bare 2 ingredienser. Kartoffelmel og balsam, men hvor ungerne synes det var skønt at sidde med. Det vil vi også prøve på et tidspunkt. Denne weekend skal vi dog lave græskar og hvis vi så også skal på naturlegepladsen, så når vi ikke alt. Så er det godt at man kan lave det en anden god gang.
 
 
 









torsdag den 22. oktober 2020

HelloFresh - fungere det stadig?

 Nu har vi jo kørt med HelloFresh i en hel del uger efterhånden og selve maden og udvalget har været super fint. Igår fik vi en ret med panerede rejer, spidskålsalat og ovnbagte kartofler. Ret simpel ret og den smagte super godt. Det har været lækkert med inspirations til forskellige retter, og smagen har også været helt fin. Der har været enkelte retter vi ikke har synes var helt så spændende. De smagte ok, men ikke noget vi kunne finde på at lave igen. Dog har det været flertallet hvor vi har sagt "uhm det smager godt - det må vi lave igen".


Vi har været fælles til at lave det, så det har ikke taget super lang tid, men jeg kan dermed heller ikke helt vurdere om det ville have taget længere tid end de anslår det til, når vi har været 2 om det.

Jeg havde jo som et krav, at jeg ikke skulle til at bruge super meget ekstra tid på retterne. Det skulle være tidsbesparende og nemt - ikke tidskrævende og besværligt. 

Så om det er tidskrævende kan jeg ikke med garanti sige noget om eftersom vi har været 2 stort set hver gang. Det har tilgengæld været super hyggeligt at begge har været i køkkenet. Spørg mig ikke om hvorfor vi ikke bare gjorde det inden. Aner ik præcis hvorfor, men tænker det hænger sammen med at min kære mand har kunne kigge på en opskrift / oversigt over hvilket step man så skulle igang med. Kontra når det er "frit" og vi bare laver mad som vi plejer. Jeg følger sjældent opskrifter😜


Dog selvom vi har været tilfredse med det, så vælger vi lige at sætte abonnement i bero. Eller pt har jeg blot sat den til ikke at skulle levere i november måned. 

Hvorfor så det - tænker du måske 😏 

Faktisk af den simple grund, at jeg igen savner at kunne lave de retter jeg har lyst til. Jeg er blevet inspireret til at lave en god tærte (inspireret igennem Instagram), en lækker pasta ret og så vil ungerne gerne have gode gamle "boller i karry" retten. 

Det er jo efterår, så vi skal også have et par supper på madplanen. Tror en omgang kartoffel/porre suppe i næste uge sammen med tærten, og snart skal vi også smage på en tomat suppe og så kan man vist godt også snart spise lidt risengrød. 😁 Selvom der er nogle måneder til jul endnu. 

Jeg craver også lidt en omgang flæskestegs sandwich, hjemmelavede burgers, pariserbøf og almindelige frikadeller. 

Måske tænker du, at vi jo bare allerede nu kunne have lavet det, og i realiteten har du ret.... lige bortset fra at vi ikke havde dage nok til det på en almindelige uge.

Maden kom mandag. Det vil sige, at mandag aften blev første ret spist. Næste om tirsdagen. Onsdag var der rester fra de 2 andre dage som skulle spises. Torsdag blev sidste ret spist. Nogle gange spiser vi med svigerfar på en onsdag/torsdag hvor det er pizza aften, så hvis vi gør det så kan det sidste HelloFresh måltid ikke spises der. 

Fredag er hygge aften med lækker mad og lidt vin. Lørdag aften er enten gæster på besøg eller ude og spise hos venner. Med andre ord - den sidste ret kan først spises søndag aften, og så er der jo ikke super meget rum til risengrøden eller boller i karry, vel ? 😉

Hygge mad inkl vin er for mig ikke at spise risengrød eller boller i karry. Vi er nok forskellige, men jeg kan godt lide at få en lækker italiensk inspireret ret eller en god omgang steg med tilbehør til. Eller noget andet lidt mere lækkert end en hverdags ret. 

Jeg vidste også godt på forhånd da jeg valgte at tilmelde os HelloFresh, at det ville blive for en tidsbegrænset periode og det var også kun for at få inspiration, samt at indkøbet var gjort for mig på forhånd. Det har været super nemt og har fungeret, så intet at klage over. Jeg vil også anbefale det til andre, for som sagt, så har vi været fint tilfredse. 

Nu kører vi lige nogle uger uden, og så ser jeg om vi skal have et par måltider derfra igen, eller om abonnementet skal opsiges totalt eller ej. 


 
Billedet er ikke en ret fra HelloFresh men blot en salat jeg har spist flere gange til frokost.


onsdag den 14. oktober 2020

Planer for efterårsferien - eller mangel på samme

 Jeg holder 2 fridage i efterårsferien og jeg ved faktisk ikke helt hvad vi kommer til at lave i disse dage. 

Storebror er på tur med mormor. De er på idrætsophold på Fyn. Masser af sport og samvær, dog efter Covid-19 restriktioner, men de hygger sig.

Jeg har været inde og shoppe lidt ting til at kunne bygge og lime med. Forhåbentlig kommer de her inden weekenden, så vi kan hygge med det blandt andet.

Det er jo så evt her i ferien vi kan skære græskar ud, men jeg skal lige dobbelt tjekke om storebror ikke også vil være med. Det tror jeg godt han vil, og så må de lige vente lidt. Dog kan vi tage ud og "plukke dem selv" inden da. Det kunne jo være en fin tur at komme på.

 

Normalt plejer jeg jo at have en klar ide over hvad vi skal når en ferie banker på, men ikke lige denne gang. Måske skal vi bare nyde det også og se hvad dagsformen har lyst til. Det kan der også være en vis charme i.
Jeg er bare super god til at få en dag til at gå - uden rigtig at have fået lavet det store, og i en ferie synes jeg trods alt det ville være lidt trist bare at "brænde den af" uden formål. 


Hvad skal I her i efterårsferien, som jo er godt i gang for rigtig mange?


 

Billedet er vores fine græskar fra sidste år.


fredag den 9. oktober 2020

Fredags favoritter og planer for weekenden #6

 Vi går en weekend i møde lige om lidt - dejligt! Denne uge synes jeg nemlig har været pænt fyldt op med rigtig mange opgaver, som har skulle løses i løbet af arbejdsdagen. Omvendt så går dagen jo hurtigt!


Vi skal ikke det store denne weekend, og endnu engang er det rart. Jeg synes at når ugen har været hektisk, så er det rart at der ikke er helt lige så mange ting på agendaen for weekenden. Vi fik samlet kastanjer sidste weekend og vi fik også startet op på diverse kastanje dyr, men desværre blev vi ikke færdige, så dem tænker jeg vi skal have lavet færdig denne weekend.

Det bliver bare dejligt med en weekend hvor vi planlægger dagen som den kommer. Jeg synes vi har brug for lidt hygge-tid og familie tid. Ikke at vi ikke ses i løbet af ugen, men mere tid til at fordybe sig i hyggelige familie stunder. Jeg synes f.eks at vi skal hygge med en film allesammen lørdag aften - en tegnefilm eller ihvertfal med dansk tale så alle kan være med. Det er ihvertfal noget som vi ikke når på hverdage. Jeg ved ikke med dig, men vores hverdage er ret så fyldte med almindelige hverdags sysler og "bum" så er dagen gået og det er tid til at gå i seng.

Apopos at gå i seng, så har jeg været så meget bedre til at komme tidligere i seng, og det kan så meget mærkes om morgenen når vækkeuret ringer. Det er virkelig dejligt ikke at være dødtræt, som det første når man slår øjnene op. Det skal jeg forsætte med, så det kan blive til en god vane i stedet for en træls en, som det jo ellers har været. I princippet handler det nok om at blive bedre til at strukturere min dag og få orden i mine prioriteringer. 


Nu nævner jeg jo det med at lave familie ting, hvilket er præcis de favoritter jeg har valgt at tage med idag. 

Den første er at lave kreative ting med ungerne. Det ser jeg som en familie hygge ting. Der er mange ting som går under familie hygge. Billede nr 2 er også en af dem.


En anden ting som er en af mine favoritter er, at være i skoven og kunne lave bål. Vi har et shelter i vores nærmeste skov, hvor der er 2 bål steder til. Det har vi benyttet os af et par gange. Der er intet som et bål til at lave hygge.


Sidste men ikke mindst, så er jeg en sucker for ting ungerne laver til mig. Det gør mig helt blød om hjertet når de har lavet ting. Nu har jeg jo 2 drenge, og det er altså ret begrænset for hvor mange gaver drenge laver. Eller ihvertfal mine. Nu ved jeg ikke om du får mange gaver af dine børn, men for mig betyder de rigtig meget.






tirsdag den 6. oktober 2020

Dårlige vaner kan være svære at spotte og ændre

Hvor mange dårlige vaner har du?? Kender du til dem? Jeg er 100% sikker på, at du kender til en del, men hvad med alle dem som du ikke lægger mærke til du har...
Der er sikkert også en del.

Personligt har jeg nogle som jeg ved om, og ja jeg har da helt klart også en masse jeg ikke selv bemærker, men dem kan jeg jo ikke så godt fortælle om. For jeg kender jo ik til dem....😆
 
En af de vaner jeg ved er dårlig, er den vane at gå for sent i seng (på hverdage). Næsten hver morgen siger jeg højt til min mand - "i aften skal jeg altså tidligere i seng. Jeg skal ikke lige så sent i seng som igår"... og hver aften ender det alligevel med at jeg kommer for sent i seng og dermed får sovet for lidt, vågner op træt næste morgen - og siger samme ting.
Næsten lige før mine hverdags morgener minder om den der film "en ny dag truer"... 😅
 
Få dage er jeg bedre til at komme tidligere i seng, men de kan virkelig tælles på én hånd.
 
Det er en super dårlig vane, jeg er mega bekendt med den og jeg kan ikke få den brudt. Det som gør den endnu dårligere er, at jeg f.eks ligger og læse i en bog. Sætter min alarm til at ringe, for så derefter at lukke bogen, men i stedet liiiiiiige tjekke instagram, facebook og mailen. 
SÅÅÅÅ dumt!! Enten skal jeg jo så tilpasse tid i min alarm til også at kunne surfe rundt på nettet til de sidste "latterlige" nyheder, eller også bør jeg bare lukke bogen og rent faktisk gå i seng. 
Nok mere det sidste, for det er jo ikke sådan at jeg rent faktisk går glip af noget super spændende ved IKKE at tjekke f.eks instagram kl bæ om aftenen.
Det er simpelthen bare for dumt! Og.. jeg ved det godt selv.

Jeg har nemlig hver morgen de bedste intentioner om, at i aften...  der kommer jeg i ordentlig tid i seng, og jeg stener ikke spil eller sociale medier lige inden sengetid.

Hvad med dig? Er du god til at komme ordenlig tid i seng? Er du mon morgen eller aften menneske? Det er vel det man kalder det. Jeg opfatter mig lidt som en gråzone, for jeg elsker at sove og gerne længe, men jeg kan ikke gå super tidligt i seng og ville have svært ved hver aften at gå i seng kl 21.30 f.eks.

Omvendt er jeg ikke super klar i bøtten kl 22.00 om aftenen. Der gider jeg simple ting som madpakker, bøger, en film eller spil som ik kræver den store tankevirksomhed. 


Har du mon andre dårlige vaner? Måske er du typen som køber slik, selvom du siger til dig selv, at det skal du ikke, for du spiser det hele. Eller typen som lader dine sokker ligge på gulvet fremfor at smide dem i vasketøjskurven. Eller måske, har du en vane for at drikke for meget kaffe i løber af dagen.

Du ved jo selv bedst hvilke vaner du har, og hvilke du selv synes er dårlige.

Mange vaner er jo gode. Det der kan være svært er nogle gange at kunne skelne imellem hvornår en vaner går fra at være god til at være dårlig. 

Vi har morgenrutiner som jo er blevet til vaner. Hvis du spørger mig, så tænker jeg at alle stort set er gode vaner, men hvis jeg detaljeret fortalte dig om vores morgen, så ville du nok godt kunne finde vaner som du ikke ville definere som gode, men som jeg definere som gode eller helt ok at have. 

Skægt ikke? 😉


fredag den 2. oktober 2020

Fredags favoritter og planer for weekenden #6

 Så er det sørme fredag igen. Sidste uge følte jeg ikke gik super stærkt, men jeg skal da lige love for, at denne endnu engang er spurtet af sted. 😃

Altså hvis du spørger mig, så tænker jeg, at det jo er en super fin ting at dagene flyver af sted og man ikke keder sig. Ikke at der er noget galt i at kede sig - på ingen måde. Det er kun sundt engang i mellem at gøre det.

Det er mere det der med, at jeg ikke altid føler jeg når det hele.. 😆 Alt det jeg gerne vil. 

Sidste weekend kom vi en lille tur i skoven, og jeg fik da også samlet lidt blade, grene og andre små ting som kan bruges til lidt kreativt. Vi nåede bare ikke at være kreative med det. Denne weekend skal vi ud og finde kastajner. Nu er de nemlig faldet ned, så af sted med os. 

Jeg tænker vi også skal få lavet noget kreativt og det bør der være mulighed for. Vi har ikke de helt store planer for weekenden. Jeg skal træne lidt. Vi skal spise sammen med et vennepar. Der er stævne på den gård hvor jeg rider, hvor jeg bla fredag skal se en anden pige starte dressur på den hest jeg rider på til hverdag. Søndag er der stadig stævne - de lidt højere klasser, så der skal jeg evt ses med en veninde og vi skal sidde og kigge lidt med på sidelinjen på de dygtige ryttere. Jeg skal selv ride søndag, men ikke stævne.

I november afholder de spring stævne og jeg går og overvejer at starte en lille klasse. Dvs bare 30 cm spring. Vi er slet ikke til højere spring, og i skrivende stund ved jeg ikke engang om vi kommer til at melde os til. Jeg skal lige have prøvet et par spring i den højde på ham, for lige at vurdere, om det er noget vi ville kunne. Den skulle efter sigende blive ret så glad og frisk, og dermed sætte turboen til. 

Det må jeg derfor lige selv afprøve for at se om det er noget som er styrbart eller ej.

 

En af mine favoritter for tiden er denne drink. Jeg blev introduceret til den sidste efterår - faktisk til en Halloween fest, og ja spørg mig ikke hvorfor jeg ikke har smagt den før. I don't know - men helt tosset ihvertfal at jeg ikke har stiftet bekendtskab med den før, for den er da bare mega lækker!


 

En anden er friske blomster. Hvis jeg havde råd, så var jeg gerne tilmeldt et blomster abonnement som sendte en buket friske blomster hjem hver uge. Desværre er penge pungen ikke lige til den form for udgifter.

Denne fine buket har jeg selv bundet og valgt. Personligt synes jeg den blev ret så fin, men hey - det skal jeg jo synes når jeg selv har lavet den.

Sidst men ikke mindst, så kan jeg godt lide at spille spil med ungerne. Ikke online spil på computer/ipads/mobil. Nææææ brætspil eller kort spil. Spil som du kan røre ved. Du ved som man i "gamle dage" spillede.

Lillebror fik dette fine Rasmus Klump ludo spil som vi havde med på ferien i sommers. Det er så hyggeligt at sidde alle sammen og spille. Min mand er dog ikke super fan af det (spil har aldrig sagt ham noget), men han gør det for familien og det sætter jeg pris på. 

En lille ulempe ved lige netop ludo er at det som regel tager pænt lang tid at komme igennem, og det er ikke altid at ungerne gider spille sååååå længe, men vi får det spillet engang i mellem, og når vi gør så er det bare drøn hyggeligt!



Håber du får en skøn weekend !!