onsdag den 14. oktober 2020

Planer for efterårsferien - eller mangel på samme

 Jeg holder 2 fridage i efterårsferien og jeg ved faktisk ikke helt hvad vi kommer til at lave i disse dage. 

Storebror er på tur med mormor. De er på idrætsophold på Fyn. Masser af sport og samvær, dog efter Covid-19 restriktioner, men de hygger sig.

Jeg har været inde og shoppe lidt ting til at kunne bygge og lime med. Forhåbentlig kommer de her inden weekenden, så vi kan hygge med det blandt andet.

Det er jo så evt her i ferien vi kan skære græskar ud, men jeg skal lige dobbelt tjekke om storebror ikke også vil være med. Det tror jeg godt han vil, og så må de lige vente lidt. Dog kan vi tage ud og "plukke dem selv" inden da. Det kunne jo være en fin tur at komme på.

 

Normalt plejer jeg jo at have en klar ide over hvad vi skal når en ferie banker på, men ikke lige denne gang. Måske skal vi bare nyde det også og se hvad dagsformen har lyst til. Det kan der også være en vis charme i.
Jeg er bare super god til at få en dag til at gå - uden rigtig at have fået lavet det store, og i en ferie synes jeg trods alt det ville være lidt trist bare at "brænde den af" uden formål. 


Hvad skal I her i efterårsferien, som jo er godt i gang for rigtig mange?


 

Billedet er vores fine græskar fra sidste år.


Ingen kommentarer: