torsdag den 29. oktober 2020

En anderledes Halloween i år

 Nu ved jeg ikke hvor meget du plejer at gøre ud af Halloween, og jeg tænker, at det er meget forskelligt hvad folk gør. Personligt, så plejer vi kun at lave græskar og så på selve dagen har jeg været ud med børnene og lave "trick or treat" hvor de har været klædt ud.

Det bliver der jo ikke noget af i år - det med at gå fra dør til dør. Vi plejer ikke at pynte vildt op med diverse Halloween ting derhjemme, og jeg kommer heller ikke til det i år. Mest fordi jeg ikke orker at have det liggende og fylde på loftet år efter år. Så jeg er den slags mor... haha..

Dog synes jeg stadig at der skal ske lidt på selve dagen. Desværre er jeg ret tom for gode indput.


Hvis du har nogle gode ideer eller forslag til hvad man i år kan, eller måske hvad I gør hos jer, så kom endelig med dem.


Personligt tænker jeg, at vi laver en lidt sjov Halloween kage (jeg har set en mega god en som ser super klam ud da det forestiller en hjerne, så den har jeg lyst til at vi forsøger at lave). Måske laver vi en skattejagt i mørket med lommelygter - bare derhjemme i eget område. Altså ude i det fri, men bare lige i nærheden. Så vil jeg gå ud og lægge forskellige slik ting som de skal finde med hjælp fra mig. Vi lavede en i foråret og det var en stor succes!

Der tegnede jeg et skattekort og ved enden var der en lidt større pose slik som "præmie". Som sagt det var et kæmpe hit.

Måske laver vi noget kreativt derhjemme, men derudover har jeg ikke fundet på noget andet sjovt.


Så hvis du har Corona venlige ideer, så del endelig ! Jeg vil elske at høre hvad I har fundet på, og måske bliver vi inspireret til at gøre samme. 




Se hvor fine vores græskar blev i år. Vi har endda 2 mere som er blevet lavet efterfølgende. Den sjove maske passer jo spot on pt på Halloween. Den må gemmes til at blive brugt næste år hvor vi klæder os ud igen 😁

Ingen kommentarer: