fredag den 9. oktober 2020

Fredags favoritter og planer for weekenden #6

 Vi går en weekend i møde lige om lidt - dejligt! Denne uge synes jeg nemlig har været pænt fyldt op med rigtig mange opgaver, som har skulle løses i løbet af arbejdsdagen. Omvendt så går dagen jo hurtigt!


Vi skal ikke det store denne weekend, og endnu engang er det rart. Jeg synes at når ugen har været hektisk, så er det rart at der ikke er helt lige så mange ting på agendaen for weekenden. Vi fik samlet kastanjer sidste weekend og vi fik også startet op på diverse kastanje dyr, men desværre blev vi ikke færdige, så dem tænker jeg vi skal have lavet færdig denne weekend.

Det bliver bare dejligt med en weekend hvor vi planlægger dagen som den kommer. Jeg synes vi har brug for lidt hygge-tid og familie tid. Ikke at vi ikke ses i løbet af ugen, men mere tid til at fordybe sig i hyggelige familie stunder. Jeg synes f.eks at vi skal hygge med en film allesammen lørdag aften - en tegnefilm eller ihvertfal med dansk tale så alle kan være med. Det er ihvertfal noget som vi ikke når på hverdage. Jeg ved ikke med dig, men vores hverdage er ret så fyldte med almindelige hverdags sysler og "bum" så er dagen gået og det er tid til at gå i seng.

Apopos at gå i seng, så har jeg været så meget bedre til at komme tidligere i seng, og det kan så meget mærkes om morgenen når vækkeuret ringer. Det er virkelig dejligt ikke at være dødtræt, som det første når man slår øjnene op. Det skal jeg forsætte med, så det kan blive til en god vane i stedet for en træls en, som det jo ellers har været. I princippet handler det nok om at blive bedre til at strukturere min dag og få orden i mine prioriteringer. 


Nu nævner jeg jo det med at lave familie ting, hvilket er præcis de favoritter jeg har valgt at tage med idag. 

Den første er at lave kreative ting med ungerne. Det ser jeg som en familie hygge ting. Der er mange ting som går under familie hygge. Billede nr 2 er også en af dem.


En anden ting som er en af mine favoritter er, at være i skoven og kunne lave bål. Vi har et shelter i vores nærmeste skov, hvor der er 2 bål steder til. Det har vi benyttet os af et par gange. Der er intet som et bål til at lave hygge.


Sidste men ikke mindst, så er jeg en sucker for ting ungerne laver til mig. Det gør mig helt blød om hjertet når de har lavet ting. Nu har jeg jo 2 drenge, og det er altså ret begrænset for hvor mange gaver drenge laver. Eller ihvertfal mine. Nu ved jeg ikke om du får mange gaver af dine børn, men for mig betyder de rigtig meget.






Ingen kommentarer: