Det er lige hvad jeg er, angående træning for tiden. Arghh... jeg kan både acceptere det, men samtidig er jeg også en mester i at punke mig selv for at jeg er for slap med ikke at komme igang.
Næste uge (hvorfor ik denne tænker du måske... fair nok - men jeg kan ik få kalenderen / tidsprogrammet til at passe denne uge, så don't ask further).. se næste uge er der full on på programmet og jeg VED bare at jeg vil synes det er max fedt at komme igang igen.
Ha ha ha,.. jeg ved også at jeg komme til at synes at det er max hårdt samtidig, men hva pokker. Man må jo tage det sure med det søde ikke sandt?
Alt i mens jeg forsøger at skrue lidt ned / ind på kosten således at jeg ikke bare forsætter med at "indhalere" alt alt for mange kalorier i forhold til hvor meget jeg fysisk rører mig.
Men det er jo skræmmende så hurtigt man kan komme ud af form (??? what ?? skidt og kanel)
Noget helt helt andet - måske ikke forummet her, men hvis ikke på min egen blog hvor så ?
Jeg har jo en søn (5 år - hvis du har børn kender du måske til det ?) som nu har skiftet børnehave for 2 gang - dvs at han går nu i børnehave nr 3 !!!!. Stakkels lille pus.
1 skift var da vi flyttede, så det skift var jo uundgåeligt, men kort tid efter vi var startet i den nye fik vi besked på fra kommunen at den lukkede. Det ville betyde at efter kun 1 år der, så er han nu lige startet i børnehave nr 3.
Skift nr 2 ville vi MEGET gerne have undgået og vi har ikke selv valgt det. Det er næsten hvad det gør det endnu sværer at håndtere. En ting er når man selv vælger tingene end anden er når de bliver udstikket for en.
Han har det svært ved at være startet et nyt sted. De er mange flere børn, nye regler, nye voksne og nye børn.
Har du børn selv, så tænker du måske "jamen sådan er det jo at skifte" - enig.. men husk lige på at det her nu er børnehave nr 3 indenfor hans korte levetid.
Ligesom når vi voksne starter nye jobs, så er det altid lidt ekstra krævende i starten. Man skal lige finde ud af hvilket ben man skal stå på, hvem som bliver ens allierede, hvem man evt helst skal undvige og hvem man bare "elsker" fra starten af. Hvad er der af retningslinier og hvad indeholder opgaven.
Du kan garanteret relatere til dette.... så hvis du tænker på hvordan du selv kan have det, så sæt det over på en lille gut som endnu ikke helt har lært hvordan man udtrykker alle sine følelser og du kan måske også se at de har det lidt hårdt.
Man lærer hele livet igennem - ingen tvivl om det og jeg kan som mor kun gøre mit bedste, men der er heller ingen tvivl om at jeg som mor KUN vil mit barn det bedste !! Hvis jeg kunne være der hele tiden når han fik modgang så gjorde jeg det gerne, men sådan er det jo ikke.
Modgang gør en lidt stærkere, men det kan også knække en hvis man ikke har de rigtige redskaber og folk i ryggen til at hjælpe en igennem.
Det er ikke meget anderledes for børn end for voksne.
Alt dette fylder en del i mit lille hovede og vi har naturligvis fokus på det derhjemme. Jeg har også haft talt lidt med børnehaven omkring dette, men da han endnu ikke har været der 3 måneder så er det stadig lidt tidligt, at vide helt præcis om han ik når at falde til eller ej. Jeg må bare lade tiden gå sin gang som det er pt. Støtte ham så meget jeg kan og hjælpe ham så godt jeg kan :)
Dog gør det stadig ondt i mit hjertet at opleve ham sådan ude af balance. Det er ikke sjovt at opleve sit barn (og slet ik når de ikke er større) sådan.
By the way... hvor kan børn dog være onde mod hinanden... !!! Tag ikke fejl - de er ikke søde ved hinanden i børnehaven. Er du ikke "hot" så skal du virkelig arbejde for det, og sådan burde det slet ikke være, men jeg forsøger bare at lære mit barn at han er god nok som han er. Han skal ikke bevise noget over for nogen.
Ex sport - han skal gå til det fordi han synes det er sjovt - ikke fordi han skal være god til det. Det skal drives af lysten til at det er skægt at hoppe rundt, motionere sig osv.
Der er mange - også børn, som går til træning for at blive bedre. Det burde være en bi-ting.. ikke det som driver det.
Ikke hvis du spørger om min mening.
Hvordan ser du på det ? Synes du at sport skal være noget man går til for kun at kunne udvikle sig ?
Har du oplevet noget lignende med dit barn ?
Kender du nogen som har oplevet nogenlunde samme ?
