torsdag den 22. august 2013

Store bagedag & hule bygning

Uhmm... kanel snegle nydes næsten bedst i en hjemme lavet hule - ikke sandt?

Idag blev det en lidt "lettere" version af de traditionelle kanelsnegle, men de smager nu altså stadig super. Lette eller ej.

Opskriften kommer her :

½ pose tør gær (jeg havde ikke alm gær i huset)
150 gr fuldkornshvedemel
250 gr hvedemel
3 dl skummetmælk
1 tsk salt
1 spsk Stevia
1 spsk Sukrin
1 æg

- Fyld :
2 æbler
1 spsk vanilliesukker
2 spsk rørsukker
1 spsk kanel

Varm mælken op, opløs gæren i. Pisk æg og sukker sammen og tilsæt i mælken. Bland mel og salt sammen og tilføj gradvist til resten.
Ælt godt (gerne 5-7 min på din køkkenmaskine på lav hastighed).

Lad den hæve i 25 min.

Rul dejen ud på bordet og smør fyldet ud. Rul sammen og skær i ca 2 cm stykker som bages på nedereste rille i ovnen. Bages ca 20 min på 200 gr.

Fyldet: Riv / blænd æblerne og bland sammen med de andre ingredienser. Pretty simple :-)

Du kan jo tilføje lidt glasur, men de er nu også helt søde uden.

Selvom det har været skønt vejr udenfor idag, måtte vi alligevel lige bygge en kanon hule indendørs idag. De nybagte snegle blev nydt i hulens "mørke" og havde det været på en regnvejrs dag så havde jeg nok tilføjet lidt varm kakao også.

Det er nu skønt at mindes ens egen barndom, og hvor sjovt det kan være, at skulle være lidt kreativ og bygge / skabe noget. Sådan lidt befriende :-) Ham den mindste synes det var helt kanon, moren her synes det var enormt hyggeligt så man kan vist alt i alt sige, at dagen idag har været fuld af kun positive oplevelser. SKØNT !!

Igår byggede vi en udendørs, så det var vist meget passende at afprøve om vores teknik også galt indendørs "redskaber".. hi hi.


Ingen kommentarer: