Synes jeg lige ville lave en status på de delte mavemuskler.
Jeg brugte meget kort varigt det her såkaldte "bælte", som skulle holde min mave/kerne på plads mens jeg dagligt så skulle lave en masse sammentrækninger (kan man godt kalde det).
Personligt følte jeg ikke at det var den rigtige vej frem. Jeg kunne ikke rigtig se hvordan et bælte skulle kunne hjælpe på det og i min filosofi så ville mine mavemuskler bare blive slappere over tid fordi jeg netop gjorde alt arbejdet for dem ved at holde dem på plads med det her bælte.
Det hjalp heller ikke på det, at jeg læste at nogle havde endt ud med en endnu dårlige RD end inden de startede med bæltet.
Nu vil jeg jo mene, at vi alle er forskellige og man tror på forskellige ting. Dermed er det jo frit for andre om hvad de vælger. Jeg gik bare en anden vej og købte et trænings program hvor man ligger aktivt 3-5 gange pr uge på gulvet og laver øvelser.
Det virkede bedre for mig.
Vendepunktet var nok bare, at jeg gik fra at gå rundt med "kunstig støtte" (i form af det her bælte) til aktivt selv at skulle lave mine øvelser, og i mellemtiden naturligvis forsøge at tænke over hvordan min holdning var og hvordan jeg løftede baby osv.
Min diastase fik jeg også målt af en anden, hvilket var samme sted som jeg købte mit program fra. Hun mente ligesom jeg, ikke at min diastase var særlig markant mere. Faktisk var jeg nede på 2 fingre, men tilgengæld var den lidt dyb og lidt slap i musklerne lige omkring navlen.
Her et godt stykke tid efter fødslen er den ikke blevet større, men jeg måtte jo ligesom sætte al træning på standby mens benet fik ro til at hele (plus jeg ikke kunne lave dem fysisk pga gips ben). Jeg har faktisk følt lidt at den er blevet endnu mindre at stavre rundt på krykker, men det giver mening idet man jo bruger sin kerne pænt meget for at "holde balancen" på krykker.
Nu her må jeg støtte fuldt på benet, så jeg skal igang med at lave øvelserne og har taget imod en udfordring om at lave øvelserne min 3 gange pr uge her i september måned. Jeg skal tage et billede pr 1/9 og et igen 1/10 for at se om der er nogen forskel.
Mange går en del ned i omkreds når først de begynder på deres mave træning. Personligt gik jeg ikke særlig meget ned i cm, men jeg har følt at min core blev stærkere og det er jo stadig et positivt tegn. Desværre har jeg en del mave fedt som jeg burde se at få gjort noget ved, således at min mave vil syne pænere og knap så oppustet. Jeg har flere gange blevet spurgt om jeg var gravid.. suk.. Nej ikke længere!
Dog kan man ikke få ram på mave fedt uden også at lave træning, så det er vist et langtids projekt. Jeg har også langsomt erkendt at jeg jo ikke bliver den her med vaskebræt. Herregud..
Nå men status er, at de ikke er blevet slemmere og faktisk at jeg er nede på en "fin afstand" i form af 2 fingres afstand. Når jeg kommer ned på 1-1,5 så betegner man det så godt som lukket. Så det er bare at klø på nu og se om jeg ikke godt kan komme det sidste stykke.
Ps.. er min store mave ikke fin? Billedet er fra et par dage inden jeg fødte. Det er mere eller mindre det sidste der er taget af den store mavse. Tænk - nogle gange kan jeg godt savne den, men lillebror er meget lækre udenfor end indenfor i mavsen :-) hi hi
Ingen kommentarer:
Send en kommentar