søndag den 29. december 2013

Glædelig "bag-jul"

Julen er overstået - endda også de efterfølgende dage. I skrivende stund sidder jeg og nyder vores smukke juletræ. Synes det er så trist en tanke, at det snart skal tages væk. Det at have pyntede juletræer er en af de skikke jeg holder mest af. Jo jeg nyder også at have nisser og andet julepynt oppe, men træet.... det er dét som er det bedste ved hele julen. Nå ja så også lige samværet, kærligheden som fylder rummet, gaverne, maden og det at være sammen med sin familie, men du ved hvad jeg mener.
Det er ikke jul uden et fint pyntet juletræ. Ikke i min verden.


Desværre gør et billede aldrig retfærdighed til træet da man ikke kan få det hele med, men i min verden er det et smukt træ :-)

Som du nok har gættet fik min søn en Hulk maske i julegave - drenge.. ha ha ... det med at være superhelt starter tidligt og tja... stopper drømmen om at være superhelt mon? Tvivler på det. hi hi

Jeg fik så mange skønne gaver. Ikke en skulle byttes og selv de få som jeg ikke havde ønsket mig på "ønskesedlen" bragte stor lykke.
Vi havde i år lavet om på rækkefølgen for hvornår vi delte gaver ud osv. Normalt så mødes mange familier og spiser aftensmad, for derefter at danse om træet og tilsidst dele gaver ud. Det gjorde vi også for 2 år siden, men det var ikke en kæmpe succes når man har en lille træt dreng, så jeg besluttede at i år skulle være mere på hans præmisser.
Vi mødtes kl 15, lagde gaverne under træet men da det endnu ikke var mørkt dansede vi ikke om det (endnu), men startede derimod med et lille glas champagne og et stykke hjemmelavet konfekt. Vi gik igang med gave uddelingen (med stor succes) hvor vi tog det stille og roligt. Vi så hvad vi hver især fik og fik tid til at nyde vores gaver efterhånden som de dukkede op med vores navn på.

En lille sult nærmede sig, så et lille stykke kage og en kop kaffe var på sin plads. Jeg kunne derefter gå stille og roligt igang med at færdiggøre maden og kl lidt over 19 sad vi alle ved bordet og gik i gang. Ingen behøvede at skynde sig med at spise, for det eneste som ventede derefter var risalamande/mandelgave samt en tur rundt om det tændte træ.
SKØNT !!!
Nu ved jeg ikke hvordan I har det i jeres familie, men hvis I har børn som os så er det altså klart det værd at bytte lidt rundt på "traditionerne" og gøre det mere børnevenligt. Min søn kan ikke helt magte at skulle pakke gaver ud kl 23 om aftenen uden at det indeholder et alt for højt unaturligt energi niveau. Unaturlig højt fordi han er mega overtræt og i princippet ikke kan rumme alt det nye og de ting han får og skal tage stilling til. Desuden får de jo slet ik tid til at lege med det hvis de 10 min efter alligevel skal lægges i seng.
Nææææ så synes jeg det er bedre på den anden måde.

Vi kom et par gange rundt om træet, endda med en rundtur rundt i hele huset skrålende til "nu er det jul igen..nu er det jul igen" - dejligt at komme op og røre sig lidt efter maden.

I skal naturligvis holder jeres juleaften præcis som I ønsker, men jeg kan som sagt anbefale at sætte spørgsmålstegn til de nuværende rutiner. Kan de justeres lidt så dagen gøres mere afslappet? Passer de perfekt ind i familien osv? Det kan være de gør og det kan være de ikke gør. Hvis du er bange for reaktioner fra andre familie medlemmer om, at "det kan man da ikke. Sådan plejer vi at gøre" bla bla bla osv. så hold fast i din mavefornemmelse og trumf ændringerne igennem. De vil garanteret kunne se den positive forskel.
Jeg fik meget positiv feedback på den i år ændrede "dagsorden" selvom de til at begynde med ikke var såååå positivt indstillet på ændringerne. Så vores blev en succes !



En af mine skønne gaver var denne Nespresso maskine inkl. mælkeskummer... uhm.... jeg ender med at blive fattig inden sommer! Men for pokker det smager skønt !

Ingen kommentarer: