onsdag den 25. juni 2014

Vær nu god ved dig selv!

For efterhånden et godt stykke tid siden var der en video som kørte på Facebook.

En som fik mig til at tude.. (og det er altså ikke kun pga hormoner!!).

Hvorfor ?

Ikke fordi den er ground breaking for det hun siger i videoen er noget som er blevet sagt igen og igen. Nej det er fordi at jeg selv har tænkt samme tanker. Ikke kun én gange, men mange gange.


Jeg har også dage / perioder hvor jeg taler ned om mig selv. Hvor jeg ikke kan se det smukke ved mig selv eller ved min krop.

Det er bare ik sådan det skal være.


https://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=r6-hj3nCw10

Jeg kan desværre ikke finde ud af at sætte et fint billede ind, men gør dig selv den tjeneste og gå ind og hør/se klippe på youtube.com

Måske græder du ikke som jeg - måske gør du. Under alle omstændigheder synes jeg ihvertfald at hun gør noget smukt.

Hun spurgte 100 mennesker om hvordan de ville beskrive deres krop. Skræmmende mange siger negative ting om sig selv. Hvorfor gør vi det? Er det fordi vi alle mere eller mindre går rundt og er utilfredse? Eller er det fordi vi lader os påvirke af hinanden? Jeg vælger at tro på det sidste.
Alt for mange af os kopiere os selv i andre. Jeg vælger at tro på at folk starter med at sige grimme ting om sig selv og det spreder sig som ringe i vandet.
Dem du måske ser op til, hvis de kommer og siger grimme ting om sig selv (her taler jeg om krops opfattelse), lader du dig så ikke påvirke til at tro at der også så må være noget galt med dig?
Lader du dig ikke påvirke af at tænke "hvis hun er utilfreds med sin krop, og min ser sådan her ud.. bør jeg så ikke også være utilfreds med min krop? Jeg bør da mindste være dobbelt så utilfreds ikke?"

NEJ!!!  Wrong - det bør du IKKE!!!


En del af dem som bliver vist i videoen beskriver deres egen krop som "disgusting".
Skræmmende ik ?

Hun (Taryn Brumfitt) jagtede den "perfekte krop" og valgte derfor at stille op i konkurrence. Hun trænede sig op til den og stillede op osv.
Som hun dog selv siger "jeg opnåede den perfekte krop, men jeg følte mig ikke anderledes".
Dette er der jo ikke noget nyt i.
En del af dem som får en gastrisk bypass operation oplever lidt det samme (ikke alle). De taber sig, men bliver de alle gladere af det? Nej for det at være glad sidder ikke i hvordan vores kroppe ser ud. Det sidder i vores hjerne og vores mentale tilstand.

Du kan sagtens være lykkelig og veje for mange kg. Du kan også være ulykkelig og være tynd.
Der er ingen garanti for at lykke og kropsbygning hænger sammen. 

Jeg lyder måske frelst med at skrive dette, men husk lige på hvad jeg skrev i starten af dette indlæg - jeg tudede da jeg så videoen første gang for det er så meget mig. Jeg ER blevet bedre til at elske mig selv, men for pokker hvor det er en opgave som der altid skal arbejdes på. Jeg har erkendt at jeg ikke bliver et lykkeligere menneske for hvordan min krop ser ud, men jeg er næsten dagligt nød til at træne min hjerne i at tænke "jeg ser godt ud - jeg er dejlig som jeg er".
Så nej, jeg er ikke frelst eller en som har det nemt. Jeg vil mene jeg er som så mange andre. Jeg har gode tider hvor jeg mentalt er ovenpå og kan se det positive i livet, men jeg har jo også dårlige dage hvor jeg ikke kan.
De dårlige er der dog klart færre af end der har været. Min kæreste skal have stor ros for at hjælpe mig i den retning.
Ikke kun fordi han elsker mig, men fordi han er med til at mentalt træne mig i at livet er sgu ikke skidt og lort fordi man ikke lige har et vaskebræt, eller fordi man ikke kan passe en størrelse 34.
Nej livet handler om alt det andet. Alt det som gør dig glad - ikke de ting som gør dig trist!

Tit kan han finde på at sige "vi har det godt - der er ingen som er døde"... ergo skal du ikke være ked af det du nu end er ked af.
Jeg kan til tider have lyst til at flå hovedet af ham når han kommer med den bemærkning, men han har jo ret. 

Elsk nu din krop for det den er... Ikke for hvordan den ser ud!



Ingen kommentarer: