mandag den 16. juni 2014

Mandags motivation!

Nå ingen baby... endnu! Pyhh.. jeg havde godt nok en grum nat i nat. Var vågen fra kl 01.30-03.30 pga plukveer som kom temmelig ofte.
Jeg talte at der på 1 time kom 15 stk. I morges skulle jeg til jordemoderen som også bekræftede mig i, at 15 stk om natten hvor man jo ellers sover er lige i overkanten. Dog kunne hun ik sige om jeg kunne forvente en baby nu eller om det var en "falsk alarm".
Jeg må bare vente og se.





Source: Pinterest.com

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har lidt blandet følelser omkring det med om baby kommer nu eller senere.
Hvis den kom nu ville jeg da ærge mig meget over ikke at have fået noget barsel endnu engang, og baby er stadig så lille at man højst sandsynligt ville være nødsaget til at være indlagt på neonatal afdelingen. Jordemoder skønnede baby til at være 2550 gr, men det er jo bare et skøn. De kan jo aldrig vide det med sikkerhed.
Dvs at vejer baby det så kan man regne med 1 uges ophold på neonatal og inkl en sonde i næsen. Jeg har prøvet det før med min søn, så jeg ved at det ik er noget at være bange for, men jeg skal da være ærlig at jeg helst ser at vi ikke behøver være indlagt. Det er en lidt træls start.

Omvendt så glæder jeg mig mere og mere til at maven ik fylder så meget, at man kan sove på ryggen igen, at man kan nå sine tæer og alle de andre småting som en mave gør at man ikke kan.
Jeg glæder mig også til at kunne komme ud og trille med barnevognen og bevæge mig lidt uden at det foregår i snegletempo. Jeg ser også frem til at kunne begynde at træne igen. Det kribler snart i mig at kunne få lov til det. Jeg ved at det ik bliver lige med det samme og jeg ved også at det højst sandsynligt bliver en kamp at smide de ekstra kg (man er meget forskellig mht hvor nemt man smider dem), men bare det snart at kunne komme igang med det ser jeg frem til. Som det er nu kan jeg jo intet...

Der vil nok altid være fordele og ulemper ved det og jeg vil gøre mit bedste for at baby bliver derinde noget tid endnu.

Ingen kommentarer: