Jeg har en del planer for hvad vi skal lave her henover ugen. Vi skal bl.a en tur i svømmehallen (der ligger en i Gentofte mener jeg det er, som har både udendørs og indendørs bassiner), i biografen - skal se Rio2, en tur på stranden (forhåbentligt bliver vejret godt nok til at bade, men ellers så smider vi bare med sten og fisker tang), en tur på Kronborg slot.
Evt en tur på havnen for at fiske krabber.
Så planer er der nok af, men omvendt så skal der jo også ske lidt når nu man har en 6-årig som har røven fuld af krudt og jeg personligt er begrænset i hvor aktiv jeg kan være.
Måske vi kan cykle en tur også. Det kunne også være en mulighed.
Vi rejser jo ihvertfald ingen steder i ferien. Det er maven for stor til (jeg kan nu godt fysisk, men fly selskaber tillader det ikke og jeg ville sgu græde hvis jeg fødte undervejs i bilen på vej over til Jylland).
Så ferien må blive på matriklen og indeholde hvad vi nu kan finde på af kreative indslag.
Du skal ikke snydes for dagens motivations billeder - de kommer her:
Source: Pinterest.com
Ha en skøn mandag og en skøn uge!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar