Jeg sad jo her og ville rigtig gerne have min lille blog til at komme frem på Bloglovin når man søgte, og til at starte med så virkede det temmelig uoverskueligt. Havde ikke umiddelbart nogen at spørge (kæresten er nu temmelig fiks med det her computer noget, men han er endnu ikke helt indviet i min lille blog.. skal nok komme), så jeg måtte jo forsøge selv.
Vupti - efter at have været lidt hist og pist, læst under "help", så tror jeg nu at den er i vinkel. Det er en lækker fornemmelse når man finder ud af at man kan løse, hvad der først ser ud som en uoverkommelig opgave, men som ender godt.
Jeg er ved at være små afhængig af diverse nye indlæg på de få blogs jeg følger. De er jo fyldt med gode opskrifter, tanker, meninger, ideer og flotte billeder.
Kan næsten glæde mig til at læse om hvad de har oplevet, hvad de har forsøgt sig med af opskrifter og nyde de flotte fotografier der er vedhæftet.
Tit og ofte bliver jeg super inspireret over de opskrifter jeg støder på og ja jeg har en stor appetit på nye opskrifter.
Det er lidt skægt - det med at prøve nye ting / nye opskrifter. Jeg er f.eks vild med det og springer gerne ud i nye stortset hver dag.. Elsker at prøve nogle nye mad glæder. Kæresten derimod han bliver næsten "panisk angst".. ha ha.. ej det er nu for meget sagt, men der er ingen tvivl om at vi er vidt forskellige på dette punkt.
Jeg har derimod stadig meget at lære hvad ang. udseende på bloggen her osv, men det hele kommer lidt efter lidt. Jeg må vist hellere spørge et par erfarne blogger om hjælp til udvikling af layoet på siden her...
Der skal jo lidt "header" billeder på så den bliver lidt mere lækker..
Det må blive næste projekt... :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar