fredag den 4. januar 2013

Hjemmetræning - opstart




Jeg har været lidt for god ved mig selv (eller rettere sagt slem ?? er det mon ene fremfor det andet ?) her i november / december måned. 
Der blev ikke tænkt så meget over om der blev indtaget lidt ekstra mad / kager og motionen toppede heller ikke lige. Det må man jo så tage med, når man så kommer "op til overfladen igen" og ser realiteterne i spejlet.
Jeg vil ikke direkte sige at jeg fortryder det, for det var sådan pga af flere ting. Ting som ændrede sig fra det ene øjeblik til det andet, men ting som jeg endnu ikke er klar til at tale om.
Når det er sagt, så er der jo kun én som kan ændre på det spejlbillede som møder mig… nemlig MIG !
Jeg har derfor bestemt mig for at give mig selv en lille challenge. Hmm…. Faktisk tror jeg mere jeg vil omdøbe det til at kalde det ”en gulerod”, ”en ny sport” eller bare plain simpelt ”det kommer til at være på programmet den næste måned”. 

En anden lille "gulerod" :


Sikke mange forskellige navne for en lille bitte ting…. Hi hi… sådan er jeg bare. Jeg reagere ikke super godt på at kalde det udfordringer for mig selv, for er der nogen som er hård ved mig – ja så er det mig selv. I stedet fungere jeg bedre hvis jeg bare siger ”sådan er det bare, nu gør du sådan”.
Det som skal ske er, at jeg fra mandag uge 3 har sat mig for at jeg i en måned frem skal følge Jillian Michael’s 30 day Shred. Det er et trænings program som varer 30 dage, hvor man følger level 1 i 10 dage, level 2 i 10 dage og naturligvis level 3 i 10 dage. 

Hvorfor ? Jo fordi hvis jeg ikke er tilfreds med hvad jeg ser, og det er min egen skyld, så er det vel også op til mig i det mindste at forsøge at gøre noget anderledes. Det er et program som er 30 min træning derhjemme. Mange af øvelserne er uden tilbehør og dem på level 1 kan jeg i hvert fald lave med en bog som erstatning for håndvægte. Så det burde jo være til at overkomme og om ikke andet så er det i sølle 30 dage. Det er da 30 dage jeg godt kan ”undvære” på mig selv… og nej de skal ikke fejres med en god middag ude – det ville jo ligesom bringe det hele i vasken. Nok bare et skulderklap til mig selv og en god fornemmelse. Det bedste vil være hvis jeg står efter 30 dage og kan se forandringer på min krop, på målebåndet og evt gerne på vægten. Jeg vil forsøge at se en smule mere trænet ud. Mere tonet. Jeg er ikke overvægtig, jeg er ikke klam, grim eller andre ting som folk måske synes om dem selv (ha ha .. det tænker jeg heldigvis heller ikke om mig selv), men jeg er heller ik super tilfreds når jeg forsøger at skrue mig ned i mine str 36 skindbukser og der viser sig en pæn topmave over kanten. Ej det er bare ik charmerende i længden.. hurra for løse bluser, men er det så det værd at hoppe i en str 36 ? Nej vel.. nu er bukserne jo ikke ligefrem nye, jeg er super glad for dem og det ville sgu være splid at smide dem ud. Så der er efterhånden en del som taler for at jeg skal give det et forsøg. 

”Uge 3 – hvorfor først fra uge 3?” tænker du måske. Tjo af den simple årsag, at jeg skal nyde uge 2 i Frankrig og med sne under fusserne. Der ved jeg at træning ikke kommer til at stå på min prioriterings liste og jeg vil NYDE at få masser af luft, sol (forhåbentlig), kærlighed, motion, sne, god mad og gode vine.
Nå men jeg kommer til at lave et indlæg med hvad jeg synes om det, status på hvordan det går og et lille indlæg om hvilke øvelser jeg synes bedst om. 

Mere følger !! Men jeg er for en gang skyld top motiveret ! 
Hurra for youtube og pinterest samt andre blogs - de er alle med til at holde motivationen oppe !!!

Ved godt jeg har talt om løb tidligere og at jeg gerne ville i gang mere med det, men det er bare ik helt så motiverende at når man får mini skader. Måske igen til sommer.... nu prøver vi lige noget andet først. 
På med træningstøjet og igang med øvelserne. Billedet er fra igår hvor jeg 2 dag i træk var flittig på stuegulvet. Planlægger umiddelbart også at gøre det i aften, men vi har vist en temmelig travl aften, da vi skal pakke til ferien i morgen. 
Godt lørdag så er ledig til 1 times træning :-)

Ingen kommentarer: