Shit - jeg må åbenbart have været i dybt underskud på søvn, for faldt i søvn sammen med knægten da jeg puttede ham. Kun lige afbrudt af tandbørstning og tage tøjet af da kæresten gik i seng senere på aftenen.
Damn.. og mig som lige havde glædet mig til at starte træningen.
Nå men ingen grund til tårer. Idag starter jeg så bare i stedet og kan stadig nå 5-6 dages træning denne uge.
Vi var en tur i svømmehallen igår efter arbejde. Har aldrig prøvet at være i Bagsværd Svømmehal, men den er faktisk temmelig fin. Der er både vandrutchebane, børnebasin (som var ret nyttigt i starten da vandet var røv koldt i det dybe), udsprings "hul" (de har ikke vipper, men i forlængelse af det halv dybe vand har de en afsats hvor man kan springe ud - det er over 3 m så ingen fare), klatrevæg, alm svømmebassin og dybt varm vandsbassin. Der var der dog baby svømning i igår, så det oplevede vi ikke. Det alm svømmebassin er jo mest til motions svømmere, så der var vi heller ik ovre.
Vi fik prøvet rutchebanen, udspringshullet, det lave børnebassin og klatrevæggen. Nøj det er sgu svært at få sin rumpe op af vandet og op af den væg. Jeg gav det et forsøg et par gange og kom da også et stykke op, men man er syret godt til når man er halvvejs. I stedet trænede jeg lidt arm opløftninger, hvilket jo var fint pga man jo bliver en smule lettere når man er i vand, men jeg kunne stadig fornemme at man brugte sine arme/skuldre.
Så det var igårs dagens træning. Jeg er ikke trist over det. Hellere hygge mig med min søn, nyde at man rører sig men stadig har det sjovt, og får sovet ud når man åbenbart har brug for det.
Det er faktisk en af de eneste nytårs forsætter jeg har - at komme ordentlig tid i seng. Alt for ofte (stort set hver dag) kommer jeg først i seng kl 24 og vække uret ringer kl 6.20. Alt alt for få timers søvn. No wonder at jeg også bliver større omkring maven. Man siger, at fedtet sætter sig der også, hvis man ikke får sovet ordentlig igennem.
Så i takt med motion, lidt omlægning af kost og ellers nok søvn så burde jeg kunne få bugt med det jeg er utilfreds med på min krop.
Min veninde gik mig faktisk på klingen igår og spurgte om jeg så ville være glad når jeg når det mål. Tja... det vil jeg jo, men det kommer an på hvad jeg ser i spejlet. Jeg er ikke mega utilfreds med min krop, men jeg er heller ikke ovenud lykkelig for fedt dellen omkring min talje og som kommer rigtig til syne når jeg har bukser på. Det er sgu ik super fedt eller særlig attraktivt at se på.
Det er den som jeg håber på at kunne få trimmet lidt ind.
Gad vide om jeg er lige så inspireret om 2 uger mht daglig træning ? Jeg håber virkelig bare, at det føles anderledes på kroppen / humøret og helst også gerne kunne ses lidt udvikling, ellers så ved jeg at jeg rammer en mur, som bliver en kæmpe udfordring at komme over.
Eneste frustrerende ved Jillian Michaels videoer er, at det for mig at se, ser ud som om man er nød til at dyrke ekstra motion ved siden af. Ex en løbetur. Nu er det ligesom vinter og jeg har ikke løbet i over 1 år, så jeg synes ikke lige tanken virker særlig motiverende for at skulle bevæge mig derud. Jeg håber at lidt sjipning vil kunne være nok.
Nogen af jer som har kunne klare sig med hendes videoer? Eller bare generelt har prøvet dem?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar