Nogle gange kan jeg ikke lade være med at tænke "shit den har tralvt med det tempo den har på".
Tøj : Alm. jeans inkl et "mavebælte til gravide", en graviditets top fra H&M og en cardigan fra før graviditet
Til gengæld synes jeg, at jeg er et stk indehaver af en smuk mavse. Lyder det mærkeligt? Jeg er klart begyndt at synes bedre om den. Måske er det realiteten i at den jo ikke er der forevigt, at der faktisk ikke er såååå længe til at dens lille beboer kommer ud og dermed forlader den 2 værelset som har været bosat siden sidste år. Måske er det fordi jeg endelig langt om længe har affundet mig bare en lille bitte smule mere med at vægten stiger (HA ! altså spørg mig den ene dag og jeg siger jeg har affundet mig med det - spørg mig den anden dag og jeg vil svare jeg har det skide hammerende svært ved det! Åhh de kære glæder ved skiftende humør)
Under alle omstændigheder kigger jeg på mine mavebilleder (dem som ikke har været vist her og som er "all natural"), og tænker den er sgu da smuk og flot.
Ingen strækmærker, fin rund, sidder midt for og jo den kunne sikkert have været mindre, men belive me - de findes også i større udgaver.
Indtil videre er det meget begrænset for hvor meget den breder sig til sidderne. Så langt så godt. Jeg forventer ikke at få strækmærker, man siger det er genetisk og min mor fik ingen samt jeg slap også i første graviditet for at få dem. Så krydser fingre for at det holder samme kurs i denne graviditet også.
Her i påsken tænkte jeg at jeg da lige kunne trave en tur ned til tanken for at købe et "Fit Living" magasin. Jeg mener - herregud der er sølle 2,5 km. Det er jo ingenting og jeg havde ikke travlt. Derfor tog jeg kæresten under armen og afsted gik vi. Jeg fik dog bare endnu engang bekræftet, at det med at trave (læs : gå i mormor lunte tempo... trave lyder skønt men der er IKKE tempo på, så man kan ikke kalde det at trave), kan maven IKKE lide.
Da vi ankom til selve tankstationen fortalte maven også så småt at den ikke var helt imponeret over mit valg, men jeg tænkte at nu var vi jo kommet så langt og så kunne vi da ligeså godt forsætte med at gå samme vej hjem ikk?
Tjo, så jeg stoppede op et øjeblik og trak vejret dybt og vi gik langsomt hjemad igen... MEN... allerede efter få meter måtte jeg sande at jeg var nød til at sætte mig ned og holde et hvil. For pokker hvor jeg føler mig handicappet og som en spadser. Siddende der på en slags kabel kasse (aner ik hvad det i virkeligheden var, men det var ikke en bænk eller andet som var beregnet til at man sidder der, men i stedet bare mig som tænkte "jaaa... der planter jeg lige min rumpet og lader maven finde sig selv igen").
Igen må jeg fremhæve, at nej plukveer i sig selv er ikke farlige, og nej fordi jeg får dem lidt på en gåtur betyder ikke at jeg er i fødsel. Det ved jeg. Jeg ved bare også, at vi er alle forskellige og jeg er nød til at lytte efter min krop og hvad den fortæller mig. Om jeg så er mega enig med den - det er en helt anden sag!
Nok om det. Jeg har haft en lidt blandet uge denne uge. Der har været dage hvor jeg ikke på nogen måde har været besværet eller andet, men der har også lige været 1½ dag hvor jeg blev lidt bekymret. Jeg havde en del smerter i underlivet den ene dag (sporadisk henover dagen) og det forsatte den næste hvor jeg tænkte at smerter må man have on and off, men ikke lige nødvendigvis nogle som varer i flere timer. Slet ikke en tyngdefornemmelse når man går rundt - så jeg ringede lige til fødegangen og forhørte mig ad der.
Jeg var forbi dem og for at gøre en lang historie kort, så var vi der i 3 timer (inkl en hulens masse ventetid) og kunne roligt tage derfra igen med forvisning om at alt var helt ok. Tænk - jeg er sgu mærkelig. For i stedet for at være beroliget og afslappet, så var jeg mere irriteret på mig selv over måske at have været for pjevset over ingenting. Ej det var jeg nok ik, men det var tanken jeg havde fordi man drøner ind til tjek og går derfra uden at de har kunne finde noget som skulle give anledning til mine smerter. Så kan man ik lade være med at tænke at "det var nok bare mig". Jeg fortryder nu ik turen, for alt andet lige er det bedst at reagere på de smerter man føler fremfor at ignorere dem.
Jeg skal prise mig lykkelig for jeg ikke har det dårligere end jeg har og det gør jeg også. Jeg har en kollega som måske har begyndende bækkenløsning og det er jeg glad for ikke er mig.Så er mit jo ingenting i forhold til...
Lille bebse havde det fint derinde og er aktiv hver dag. Den bør veje omkring lidt over 1 kg når ugen her er færdig... ha ha ha... så endnu engang er de ekstra kg på kroppen ikke pga babyen har vokset mega meget. :-)
I know - det er også alt det andet...
Jeg synes dog at noget af alt "fyldet" på kroppen nu har sneget sig op til hovedet - hvorfor fanden skal det det? Jeg mener - bliv nu nede på maven, brysterne og ja røven for den sags skyld - I har jo intet at gøre i mit kære lille hovede :P he he..
Jeg ved at rumpen er blevet større (tænker at det er for at kunne udligne den bold som har sat sig foran??) - vi snakker ca 4 cm i omkreds, mine arme er der sneget sig 1 cm på men der hvor der er størst forskel er på mine lår.. What ?? Okay fair nok - jeg synes ik selv de er blevet meget større, men målebåndet fortæller mig at det altså drejer sig om hele 5 cm (???). Jeg er ikke super bekymret for om jeg taber det som har sat sig på lårene. Hvorfor kan jeg ik forklare - det er jeg bare ik. Det skal nok komme af når jeg kan være mere aktiv. Det er mere det på selve maven og hvad der evt skulle komme på armene at jeg synes kan være svært at slippe af med. Når jeg engang kan hoppe rundt igen som en påskeharer så skal rumpen og lårene nok blive stramme igen. No worries... (ha ha ha... gad vide om jeg tager helt fejl ? vi får se ad til sommer/efterår).
Jeg er stadig lige forundret over at vægten stiger mere og mere - det vil jeg nok være hele graviditeten. Jeg er åbenbart bare en mega blondine hvad det angår - total tumpe når man står der og kigger ned og tænker "what the fuck... hvordan gik det lige til?" Indtil virkeligheden jo kommer tilbage til en og man kigger ned af sig selv og vupti - der sidder sørme en bold på maven!
Det er sgu skørt at jeg kan tænke sådan... jeg har ikke haft cravings eller de vilde humørsvininger, men jeg må nok konstatere at jeg bare generelt er lidt små skør hele perioden her igennem... ha ha ha ha...
Pissst... hehe.. nå jo kom lige i tanke om at jeg havde drømt om kanelsnegle i nat hvorefter jeg sender kæresten til bageren og beder ham om at købe 1 stk med hjem... det kalder man vel craving eller ? Derudover er det dog stadig begrænset hvad jeg har haft. Der var også en enkelt dag hvor kæresten fik besked om at købe lakridser med hjem....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar