Jeg kan godt huske fra forrige graviditet, at man rammer en tid hvor babyen er så stor at de ligger og sparker op i ribbenene og der er minimum med plads derinde. Den tid ser jeg nu ik helt frem til, men det er jo en del af processen.
Det sværeste har hele tiden været det mentale. Det at jeg er gået fra at være ret aktiv til at skulle affinde mig med ikke at kunne lave noget særligt. Bare det at gå i mit normale tempo kan give problemer. Det kan til tider føles som om man bliver sygeliggjort og er der noget jeg hader så er det det ! MEN... jeg er jo ikke syg og det er bare min egen dumme hjerne som skal trænes i at tænke andre tanker end negative.
Så det kan jeg jo vælge at tage som en daglig udfordring :)
Jeg synes maven sidder flot, den er pæn rund og jeg har indtil videre ikke taget sååå meget på i hovedet og andre steder på kroppen. Jo natuligvis er numsen (og lår) blevet lidt større, men det forventede jeg nu også. Dermed ikke sagt at jeg er blevet super bred over numsen. Vi snakker 1-3 cm :-) så det er stadig relativt lidt.
Lidt vildt for i denne uge er baby omkring på størrelse med et blomkålshovede og bør veje omkring 800 gr når uge 25 er slut. Det lyder af meget - ihvertfal når man sammenligner med tidligere uger hvor vægten ikke har været så stor, men hvor der i stedet rykkes på vokse fronten. De tager sådanne små spring hvor de enten vokser i længden eller i vægt kategorien. Naturligvis vokser de lidt på begge områder hele tiden, men alligevel er det skægt at se at de til at starte med vokser mest i længden og ik så meget i gram og nu er det ligesom skiftet.
Kan du mon huske jeg tidligere skrev, at det er ufattelig som folk synes de må sige hvad som helst til gravide ? For nylig var ingen undtagelse idet jeg fra min kollega fik en kommentar med på vejen. Den lød næsten ordret sådan her "hvis din mave forsætter med at vokse sådan så ender du da med at blive kæmpe stor. Hvornår var det nu du var sat til? Juli? Ja der er jo længe til endnu"....
Altså hvis jeg havde en skyder så var han sgu skudt ned nu! Godt vi i DK ikke har den frie våbenlov som man har i USA.he he... (sikke en drama Queen jeg er hva? fnis)
Han mente det garanteret kun positivt og fordi han er/var overrasket over min voksende mave (jeg fortalte det til min kæreste og han skreg af grin ??? fordi som han sagde "det er lige typisk hvad mænd siger. Jeg kunne have sagt det samme".. tja..), men jeg kunne nogle gange godt drømme om at mænd/kvinder var lidt mere fintfølende overfor gravide kvinder.
I følge min kæreste så tror mænd ofte, at kvinder gerne vil have, at de kommentere på deres voksende maver. Måske .. måske.. det skal jeg ikke kunne benægte - jeg ville bare ønske det nogle gange blev sagt på en lidt anden måde :)
Nå men når det er sagt, så lad os lige komme tilbage på sporet omkring hvor fedt jeg ellers har det. :-) Jeg glæder mig helt vildt afsindigt meget til at møde bebs til sommer og synes selv det er for vildt hvordan ens krop kan gennemgå sådan en forandring, som det jo nu engang er at lave en baby. Det er crazy.
Jeg synes jeg efterhånden er stødt på mange som har delte meninger om det med at være gravid og jeg synes ærligt at der skal være plads til alle meninger / holdninger.
Men men... baby har det godt & jeg har det godt og så alt er i skønneste orden ikke sandt? :) Det jo det som er det vigtigste. :)
Lille bonus info - kæresten har endelig mærket de første små spark!! Skøn fornemmelse at vide at han nu også endelig kan fornemme baby :) I'm happy :-) :)
Tøj : graviditetsbukser, "normal" tshirt og cardigan.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar