2 grunde :
- Det er forhåbenligt varmere i vejret, solen er mere fremme
- Jeg har færre dage tilbage på arbejdet før end jeg kan gå på barsel
He he.. nogen som sagde "tæller dage" ??? men det er sandt.. det gør jeg. Nu er det ikke sådan at jeg går hen og krydser en kalender af, men med mellemrum tænker jeg da over hvor mange dage sådan ca der er til før end jeg kan gå på barsel. Jeg kunne godt tælle dage til hvornår baby bør ankomme, men der er så stor en fejlmargin i det at jeg har droppet det. Jeg håber bare jeg når til min barsel og kan nyde den. Der er ca 9 uger til barsel... det er ik mange uger vel? Ved det - BUM.. og ugerne er gået. Dejligt for så kommer baby endelig. Jeg må indrømme, at jo mere vi nærmere os jo mere kan jeg næsten ikke vente.
Her i maj måned kommer svigermekanikken over til os og hjælper med at slæbe ting ned fra loftet, så jeg kan komme igang med rigtig at bygge min lille rede færdig. Jeg har endelig fået købt barnevogn og autostol. Begge dele brugt!
Jeg var helt stolt over mit fund ang. barnevogn da jeg synes den er fin og vi fik den billigt. Eller hvad jeg definere som billigt. Den koster 9.999 kr for ny og jeg fik min for 3.000 kr. Den passer perfekt ind i baggagerummet på min lille Swift. Det var faktisk en af de ting som afgjorde om det skulle være den barnevogn eller ej. Hvis vi skal være 4 mennesker inden i selve bilen, så er der kun baggagerummet tilbage til vognen. :) Men mission vellykket.
Den dag hvor svømmehallen havde åbent her i det jyske var lørdag og der endte det med ikke at passe ind, så i stedet har jeg fået gået 2 små ture. Mest af alt føler jeg faktisk bare at påskedagene har været MEGET afslappende...næsten for afslappende. He he he.. jeg endte endda med at kede mig den ene dag. Jeg er jo "desværre" en pige med krudt i røven, så at have så mange sammenhængende dage uden at lave det store det duer jeg bare ikke til. Dermed ikke sagt at jeg ikke sagtens kunne bruge nogle flere fridage.
Det at gå må droppes. Selv da vi på tur nr 2 tog det meget stille og roligt fik jeg nærmest den ene plukve efter den anden. Skide irriterende faktisk hvis du spørger mig.
Gad vide hvad vægten havde sagt hvis jeg havde kunne være mere aktiv ? Lige nu synes jeg ikke den er særlig sød.. hi hi... den viser +11 kg allerede... Bum bum.. og jeg går ind i de sidste uger om lidt - dem hvor man vokser en hel del.
Ja ja... ved det godt... jeg skal droppe tankerne omkring vægt, men nogle dage bare nemmere sagt end gjort. Idag er en af de dage hvor jeg ik synes det er super sjovt, men det hænger også sammen med at det hele fylder indvendigt og jeg dermed har lidt sværer ved at trække vejret. Det er altså ikke super fedt.
Det er en tid man SKAL igennem - at baby og livmoder bare fylder ekstra derinde indtil baby lægger sig nedad og frigiver lidt mere plads til lungerne. Idag føles det dog som om der er ingen plads og jeg nærmest har åndenød det meste af tiden.
Sørme ik super sjovt.
Det er vel forresten nu, at jeg skal overstrømme det hele med selvkærlighed og være ovenud lykkelig for min krop... jo jo moster - ro på.
Jeg er OVENUD LYKKELIG.... men pt ik helt for min krop, men i stedet over den lille person som ligger derinde.
Min krop er jeg glad for, for den er igang med at producere eller skal vi sige skabe et lille væsen og det er jo fantastisk, men jeg har ikke alle dage lige meget selvkærlighed.
Jeg er bare som så mange andre - endnu én af dem som har gode og dårlige dage.. idag er så bare en af de mindre gode:-)
I morgen er med garanti meget bedre.. så har jeg sovet i min egen seng, lavet kaffe på min maskine og har helt sikkert fået lavet mig en lækker omgang frisk juice. Plus jeg får min søn igen i morgen (det er jo mandag) og kan derfor kysse og kramme på ham non stop. Jeg glæder mig. Hvor meget jeg end elsker mine svigerforældre (det gør jeg skam), og hvor dejligt det end er at være på besøg hos dem, så glæder jeg mig nu alligevel til at komme hjem til mine egne rammer.
Ude godt - men hjemme bedst !
Lige nu vil jeg dog gå ud og nyde mine svigerforældres terrasse inkl en god kop kaffe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar