Udover den han gerne selv vil, så har jeg valgt at han skal lære at svømme så det er obligatorisk indtil han kan det. Heldigvis så er han en vandhund uden lige, så man hører aldrig fra ham at han ikke vil afsted. Istedet så er det nærmere at han sørme ik vil op af vandet. he he...
Sidste år kunne vi ikke få en plads på fodboldholdet og han gik derfor i stedet til gymnastik. Det varede en sæson og vi fik så nu mulighed for at få en plads på fodboldholdet. Han er startet på samme hold som hans bedste ven i børnehaven og det er jo bare mega sejt at gå til fodbold.
Nu er jeg ikke selv på nogen måde interesseret i fodbold, så jeg har ikke samme entusiasme som ham omkring det mht at spille det - dog har jeg entusiasme omkring det med at komme afsted til en sportsgren man kan lide.
Med det sagt, så er hverdagen så også allerede blevet anderledes da vi nu 2 gange (indenfor 1 måned vel og mærke) har været afsted søndag morgen/formiddag til fodbold kamp.
Det skal man lige vende sig til... ha ha ha.. før har vi jo ik haft de store planer for søndagen og har derfor kunne være ude til sent hos gæster, samt sove længe søndag morgen. Det er slut nu !!!
Sidste kamp var vi heldige med mht vejret da solen skinnede fra en skyfri himmel og alle børnene var i godt humør. "Vi" (ikke mig.. men holdet) vandt ingen af "vores" kampe, men min søn synes heldigvis bare at det havde været en god dag. Præcis sådan skal det være.
Når man er så lille synes jeg ikke det kun skal gå ud på om man vinder sine kampe. Det skal nok komme. I starten handler det bare mest om at have haft en god oplevelse og en god dag hvor man har haft det sjovt.
Min kæreste spiller jo både golf og tennis (til tider endda squash) og jeg plejer at ride samt lave fitness/styrketræning, så for os er det super naturligt at vores børn også skal gå til sport.
Jeg vil altid være fortaler for at lade sine børn komme afsted og være aktive, samt at du som forældre sætter et godt forbillede ved selv at være aktiv. Du behøver ik at være fanatisk eller styrte afsted alle ugens dage - bare du kan lide at røre dig og være aktiv. Det fornemmer de meget hurtigt og som med alt andet "smitter" det af på dem.
Forleden aften kom vi ind på emnet (kæresten og jeg) omkring hvorvidt jeg tror jeg kan få tid til at forsætte med ridningen når jeg engang kan igen. Det at ride tager for mig altid omkring 3 timer fra jeg går ud af døren til jeg er hjemme igen og 3 timer er trods alt længe når man også har en familie at tage sig af.
Det har på intet tidspunkt været sådan, at min kæreste har sagt at jeg ikke måtte - tværtimod så plejer han at sige "det skal vi nok finde ud af" for han ved godt hvad det betyder for en at have en sportsgren som man gerne vil bruge tid på. Derudover er det sundt for et forhold at man får noget "alenetid".
Så vi må se ad. De måneder jeg er på barsel vil jeg mene at jeg kan, men spørgsmålet er mere når jeg engang starter på job igen....
Det skal da ik være nogen hemmelighed at de sidste 30 sek var lidt hårde og jeg næsten pustede af lettelse da jeg stoppede.. ha ha ha.. men omvendt så har jeg ikke lavet en planke i MEGET lang tid. Vi taler vist 6-7 måneder (eller måske endda længere.. det er ihvertfald 100 år siden sidst)
Men en planke i ny og næ tror jeg ville være godt for kroppen her i sidste trimester af graviditeten. Det at have en stærk (eller nogenlunde stærk) kerne vil nok hjælpe mig på længere sigt.
PS.. Jeg undskylder på forhånd for kavalergangen. Jeg kan desværre ik helt selv gøre for den. De er vokset pænt meget (læs: på grænsen til grotesk) efter de "2 streger" blev synlige... og de bliver endnu større når de rammes af mælk.. GISP.. hvordan skal det ikke ende - måske som den nye Linse ??? Føles til tider sådan kan jeg tilføje!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar