Nå men de her 3 dage har jeg måtte tæve løs på tastaturet indtil kl tidligst 18 for at kunne bare nå lidt af de opgaver som tikkede ind på mailen i løbet af dagen. Det at kl bliver 18 genere mig som sådan ikke, det er mere det med at ALT haster.
Det kan jo i al sin natulighed ikke lade sig gøre at alt haster, men sådan er det som regel i vores firma. Det kræver nogle gange sin kvinde, at finde ud af hvad som rent faktisk kan nåes, hvad som skal opprioriteres og hvad som bare er nød til at vente til dagen efter.
Jeg har godt kunne mærke det lidt i mavsen hvilket indtil videre ikke er helt så kritisk som det kan blive. Jeg er mega opmærksom på det og fra næste uge er jeg tilbage til mine "egne opgaver" og oplæring.
Der er så omkring 20 arbejdsdage tilbage når vi kommer på arbejde i næste uge og jeg har indset, at jeg på ingen måde når at træne min vikar op til det niveau jeg synes er optimalt. Det lå meget i kortene allerede inden. Hun er som sagt pt rent faktisk ansat som en vikar for en anden i afdelingen som er sygemeldt og hendes sygemelding går frem til starten af juni måned. Dvs at jeg rent praktisk vel får 2 uger (hallo.. 10 arbejdsdage??) hvor vi kan sidde fuld tid med mine opgaver.
Tja.. ingenting at gøre ved det som tingene er pt. Jeg gør mit bedste og jeg kan ikke arbejde mere end jeg gør uden at det går udover mig selv på en meget negativ måde. Så ....
Med det sagt, så er det også vildt som ugen jo så allerede er ved at være slut og jeg er endnu en uge tættere på termin! Say what ??
Jeg synes også det er helt crazy (men fedt crazy) at tænke på at jeg kun har lidt over 20 arbejdsdage tilbage før end jeg går på barsel... Inden jeg får set mig om så har jeg "sidste" dag.
Jeg mangler stadig at ligge oplæg ud omkring seneste portion hjemmelavet mysli - I promise.. det kommer snart. Jeg er bare lige nød til at have en lille smule mere tid / overskud til det.
Det samme betyder nok også at denne uge kan gå hen og blive lidt stille hvad angår indlæg. Desværre har jeg ik en masse liggende som allerede er skrevet som lige kunne postes, så det kræver jo man lige har tiden til at sammensætte et. Jeg kunne nok sagtens smide et par ord eller 2, men du kender mig måske allerede godt nok til at vide at jeg har det MEGA svært ved at gøre det kort.. ha ha ha ha...
Jeg faldt over nogle billeder jeg har haft taget af mig selv i noget tøj pre-graviditet. Uhmmm ser frem til at kunne se sådan ud. Lige pt siger vægten hele 13 kg ekstra.. OMG ... men jeg er så heldig at det stadig er meget centreret til omkring maven, brysterne og en lille smule på røv/lår. Der er ingen tvivl om at hofterne udvides når der er baby-in-the-making, men igen så er det jo bare helt fantastisk at det kan lade sig gøre.
I know.. at jeg til tider piver og det kan jeg også godt have det lidt skidt med - specielt med tanke på at der er mange derude som går i flere år og drømmer om at blive gravide, men som af en eller anden grund bare ikke bliver det. Hvad ret har jeg så til at pive over noget så latterligt som om hvorvidt jeg har taget 1-2 kg for meget på? Hallo.. jeg har et lille levende væsen inde i maven. Det er jo ik alle der oplever det. Alle kan opleve at have et par kg for meget på sidebenene, men ikke alle er lige heldige hvad angår graviditet.
Derudover ved jeg også, at jeg jo skal være lykkelig for at være sluppet så billigt mht kvalme, smerter og diverse andre ulidelige ting som man kan blive ramt af. Jeg har det stadig super godt - såfremt jeg ikke laver for meget aktivt (og selv der er jeg jo ik sendt til tælling i sengen i flere dage).
Så jeg beklager at jeg har brokket mig, men jeg vil stadig have retten til at kunne pive lidt for husk nu på at vi alle ER FORSKELLIGE.. og når kroppen rammes af hormon helvede så kan du sgu ikke helt styre dine tanker.
Det er lidt som at have menstuation i 9 måneder - altså hvad angår hormoner. Nu ved jeg naturligvis ikke hvordan du rammes af dem når du har din menstruation, men jeg gætter på at alle vi kvinder ikke er "helt sig selv" i de dage.
Jeg gætter på at vi stort set alle rammes af diverse halv triste tanker og måske endda også lidt modløshed i de dage menstruationen varer.
For mig er det ikke meget anderledes - dog synes jeg det bliver bedre fra dag til dag hvor kroppen heldigvis vender sig til sin ændrede tilstand og hvor hovedet efterhånden får lov til igen at spille ind med positive & glade tanker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar