En tur på stålhesten...

Søndag eftermiddag/aften trængte jeg til at få rørt mig lidt. Jeg havde været en tur ude forbi stalden (der hvor jeg red inden baby) og var nok også blevet lidt inspireret af alle dem som kunne svinge sig op på hesten. Vejret var jo super fint - altså lidt køligt, men perfekt til en cykeltur.
Jeg kom derfor hjem og spurgte kæresten om han ikke ville med ud og trille en lille tur i landskabet. Den var han frisk på.. ha ha.. eller faktisk så var han ik lige mega frisk til at starte med (han havde allerede været ude og spille 18 huller golf om morgenen/formiddagen), men han sagde da pænt "ok lets go". he he.. hvad han ik gør for sin gravide kæreste.....:-)

Der hvor jeg bor er der forholdsvis bakket, så det er altså ikke kun ren landevej og fladt men lidt op og ned. Det er jo ikke skidt - så får man bare lige lidt ekstra for benene.
Det skulle bare have været en lille tur, men det endte da med at vi kom ud på hele 14 km i alt. Det tog os ca 1 time, med "pit stop" undervejs.. damn sådan en blærer og baby sat på en cykel kan være en risky kombi. Jeg måtte lige en tur ind i skoven ihvertfal :-) Nå men turen kunne jo helt sikkert godt være kørt på kortere tid, men det var jo på ingen måde formålet. Derimod ville vi bare ud og trille lidt, nyde området, se naturen og få lidt frisk luft i hovedet. 
Plus jeg altså stadig ikke kan give den fuld gas i pedalerne.

Turen gik fint mht plukveer - på nær lige de sidste 4 km. Der gjorde den vrøvl.. men jeg skulle jo hjem så måtte bide dem lidt i mig. Nu er det sådan at de jo ik sender mig til fuldstændig tælling, men mere at de kan være ret så ubehagelige og bare gøre lidt ondt. Jeg tog den bare endnu med ro de sidste km hjem

Jeg havde mit puls ur på - ikke fordi jeg går op i om hvorvidt jeg havde forbrændt "nok kalorier" på turen, men mere fordi jeg synes det kunne være skægt at se hvad den viste bagefter.
Min bagdel gjorde sgu lidt ondt da vi endelig var ved at være hjemme. Nøj - det kan man altså godt mærke når man ikke har cyklet længe. Plus læg lige +12 kg oveni..

Jeg glæder mig til at kunne gå længere strækninger uden at få ondt i maven. Normalt er jeg ikke personen som er super vild med at trave ture, men jeg (idag ihvertfal) ser frem til at kunne traske løs derudad med barnevognen i vores lokal område.
Specielt når vores område er så grønt og smukt. Jeg bor endda tæt på skov hvis det var der jeg ville gå hen. Dog tror jeg lige så meget det bliver i bebyggelsesområder, for hvem kunne ikke godt gå og drømme om nogle af alle de store boliger der findes :)=
(jeg ville nok dø hvis jeg boede i et, for tænk på al den plads/rum som skulle rengøres)

Turen søndag var heldigvis en positiv oplevelse - specielt ovenpå det faktum, at jeg jo ikke rigtig kan gå nogle steder uden maven brokker sig. Så er det jo skønt at vide, at det at cykle (altså hvis det ikke lige overdrives.. ha ha) godt kan lade sig gøre.
Idag er jeg smadret / træt så det bliver ik til noget, men jeg tænkte at jeg kunne komme ud og trille lidt her over ugen efter sønnen er puttet og der er ro i lejren. Kroppen har godt af det !!