torsdag den 6. juni 2013

En lille udfordring for mig selv....

Jeg har besluttet mig for, at jeg fra idag og 1 uge frem, IKKE må spise hverken brød, pasta, ris eller kartofler.

Mest for at se om det har en indvirkning på figuren og for at se om jeg kan holde mig fra det.
Pasta, brød og kartofler er nok det jeg får det sværeste med. Nok mest brød faktisk :( Piv...

Jeg har tilladt mig selv, at få pandekager i løbet af ugen (hvor der jo så er lidt mel i), men mest fordi jeg altså er typen der knækker sammen / bryder helt sammen hvis jeg skal tage en kold tyrker.
Normalt spiser jeg gerne et stykke rugbrød til frokost, og kan i weekenden spise en morgenbolle, men det må jeg så ikke den næste uge.

Morgenmaden må bestå af Smoothies, æg/æggekage med grøntsager til, yogurth med frugt og nødder eller en protein bar.

Frokosten skal være grøntsager & kød/kylling/fisk og samme gælder aftensmaden.

Snacksne bliver frugt, bær, nødder, protein bar, peanutbutter og/eller en protein shake.


Det her er hvordan min morgenmad / snacks allerede ser ud, så som du kan se er der ikke megen forandring der.


Så må vi se ad. Dette er dog hvad jeg mere eller mindre holder mig til allerede, men eftersom der ik rigtig sker noget hverken med vægten eller formene, så må jeg jo konkludere, at jeg spiser for meget pr dag kontra hvor meget jeg bevæger mig. Plus at jeg gerne vil mavefedtet til livs. Jeg har en veninde som lige har været hos en diatist, hvor hun fik besked på at holde sig væk fra det (brød, pasta, ris, kartofler), spise bær (men ingen frugt) og helst kun spise grøntsager som er "over jorden" grøntsager.
Dette er meget lig LCHF og jeg har faktisk gentagne gange (overfor mig selv vel at mærke) tænkt, at jeg ville skrue min kost mere over på det.

Derudover skal hun holde sig under 1100 kcal pr dag. Det vil jeg ikke... Ikke til at starte med.

Nå men alt det fik mig til at tænke at jeg ville give mig selv den udfordring her for næste uge. Jeg deler det op en uge af gangen, da jeg desværre er et af de mennesker som ikke bliver motiveret ved for lange udsigter !!!

Indtil videre er dagen gået fint uden brød, pasta, ris, kartofler men dagen er jo ikke slut endnu. Ej jeg tror det bliver sværest til enkelte måltider og så nu her i weekenden hvor vi skal have gæster. Heldigvis kan jeg jo selv sammensætte menyen så jeg regner helt sikkert med at styre uden om alt for meget af de her ting. En af tingene vil nok være tilstede, da min søn stadig ikke er helt så meget fan af kød. Han spiser derimod masser af grøntsager, pasta, ris, kartofler og brød.
Du kan måske se udfordringen for dig lidt bedre nu?? he he... det handler vel om at være kreativ i stedet.

Tror endda desserten på lørdag blive frossen banan blendet med mango og lidt 80% mørk chokolade på toppen. Dermed bliver det is med chokolade... Jeg tror ikke de kommer til at beklage sig :-) Uhmmm....

Ingen kommentarer: